Rekord-sejren lettede: Vi er stadig med i kampen

Danskerne kan efter storsejr over Storbritannien se sig fri af nedrykningskampen og i stedet spille frit i de sidste fire kampe - måske endda gå i kvartfinalen

Lars Eller (med ryggen til) mener godt, at Danmark uden pres kan skabe resultater i de sidste kampe. Foto: Joe Klamar/AFP/Ritzau Scanpix
Lars Eller (med ryggen til) mener godt, at Danmark uden pres kan skabe resultater i de sidste kampe. Foto: Joe Klamar/AFP/Ritzau Scanpix

KOSICE (Ekstra Bladet): Sejren over Storbritannien tirsdag aften bragte ikke blot den danske point-total op på fem efter de første tre kampe.

Den eliminerede også temmelig effektivt nedrykningsspøgelset, der havde flyttet ind i den danske VM-lejr med et nederlag.

I stedet kan danskerne spille mere frit mod Finland, USA, Canada og værtslandet Slovakiet uden at være tvunget til at få point.

Derfor var det også en lettet – og stadig småsløj – landstræner, der efter kampen gjorde status.

- Det betyder utroligt meget. Vi har spillet under et pres fra den første kamp og vidste, at starten kunne blive rigtig træls.

- Heldigvis tog vi to point mod Frankrig, hvor jeg synes, at vi burde have haft tre. Men når vi er lidt småfavoritter – som vi var i dag og til dels også mod Frankrig – så er det svært, for man ved, hvor lidt der skal til for at ændre momentum i en kamp.

- Nu kommer de fire formodede storhold i gruppen. Jeg tror, at det passer os en smule bedre at være outsidere og spille temmelig defensivt og stikke af sted på kontra og håbe på godt powerplay, siger Heinz Ehlers.

Lars Eller, der har været en af Danmarks bedste i turneringen, er enig med sin landstræner – og han tror stadig på, at det kan ende med dansk kvartfinale.

- Det fjerner et kæmpe pres. Det er altid rart at have sådan en kamp i starten af turneringen end i slutningen, så man hele tiden går og har den i baghovedet.

- En sejr over Tyskland havde selvfølgelig hjulpet gevaldigt på vore muligheder, men vi er stadigvæk med i fighten, og vi tror på det. Vi har gjort det før, siger Lars Eller, der var med i både 2010 og 2016 – de to eneste VM, hvor Danmark har været i kvartfinalen.

Se også: Det glade vanvid: Historisk dansk VM-sejr

Se også: Super-karakterer efter rekord-sejr

Se også: Dansk landstræner raser: - Det mest tynde lort, jeg nogensinde har set

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere