Rungsted smadrer Frederikshavn i femte DM-semifinale

Rungsted bragte sig foran 3-2 i kampe, da det hjemme blev til en storsejr på 6-0 på isen over Frederikshavn.

Med en 6-0-sejr har Rungsted Seier Capital fordel fourud for den sjette semifinale mod Frederikshavn. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Med en 6-0-sejr har Rungsted Seier Capital fordel fourud for den sjette semifinale mod Frederikshavn. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Frederikshavn White Hawks skal hente en sejr på hjemmebane søndag mod Rungsted Seier Capital, hvis denne sæsons DM-finaledrøm skal bevares.

Det stod klart fredag aften, da Rungsted hjemme i Bitcoin Arena i det nordsjællandske bragte sig foran 3-2 i de to klubbers semifinaleserie.

Det skete i særdeles overlegen stil, da Rungsted vandt klubbernes femte opgør 6-0.

Dermed kan Rungsted sikre sig en samlet 4-2-sejr og en billet til DM-finaleserien mod Sønderjyske søndag, når klubberne mødes igen, da der spilles bedst af syv kampe.

Frederikshavn udlignede til 2-2 i serien, da det hjemme blev til en 5-3-sejr i det fjerde møde, men fredag aften var der intet at komme efter.

Hjemmeholdet bragte sig foran 1-0 efter blot halvandet minut, og Marcus Olssons scoring blev første periodes eneste.

Rungsted kom så foran med to mål, da vinderne af grundspillet øgede til 2-0 fem minutter inde i anden periode.

Nikolaj Murholt Rosenthal stod for scoringen for hjemmeholdet, og det blev 3-0 med et par minutter igen af perioden.

Marcus Olsson leverede sit andet mål i opgøret, da han udnyttede en returmulighed og sikkert sendte pucken i netmaskerne.

Nikolaj Murholt Rosenthal kopierede bedriften efter fem minutter i tredje periode, da han ligeledes med sin anden scoring i kampen bragte Rungsted foran 4-0.

Så ville Charlie Sarault også være med, og han bragte Rungsted foran 5-0 fem minutter før tid, og dermed skulle resten af tredje periode blot overstås.

Det blev den med endnu et mål til hjemmeholdet, da Bertram Jelert Kristensen sørgede for 6-0 med sit mål.

Dermed kunne begge hold rette tankerne mod klubbernes sjette møde i serien søndag eftermiddag.

Se også: Klar til første i finale i fire år

Se også: Bjorkstrand fortsætter: Scorer for sjette kamp i træk

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere