Rusland knuser Slovakiet

Rusland lagde op til gruppefinale mod Sverige ved VM i ishockey, da det blev 4-0 over Slovakiet i København

Rusland var for stor en mundfuld for Slovakiet. Foto: AP
Rusland var for stor en mundfuld for Slovakiet. Foto: AP

Rusland holdt sig mandag inde i kampen om førstepladsen i gruppe A ved VM i ishockey.

I Royal Arena i København vandt OL-guldvinderne 4-0 over Slovakiet.

De to første mål faldt i første periode.

Rusland kom foran 1-0, da Maxim Mamin fik skrabet pucken i mål, efter at slovakkernes målmand forinden havde pareret to afslutninger lige efter hinanden.

Senere i perioden scorede Nikita Gusev til 2-0, og så blev der ikke scoret yderligere før cirka et minut tilbage af tredje og sidste periode.

Maxim Shalunov scorede til 3-0 i et tomt mål, da Slovakiet havde taget målmanden ud for at jagte en scoring.

Få sekunder før afslutningen scorede Ilya Mikheyev til 4-0, ligeledes i et tomt mål.

Resultatet betyder, at Rusland er sikker på at slutte mindst på andenpladsen i gruppe A.

Russerne har 16 point for seks kampe, et point færre end Sverige på førstepladsen.

Netop Rusland og Sverige mødes tirsdag i en direkte duel om gruppesejren.

Slovakiet er nummer fem i gruppen og ligger dermed lige uden for holdene i top-4, der kommer videre til kvartfinalerne.

Slovakkerne har otte point, men satser utvivlsomt på at sætte yderligere tre point ind på kontoen tirsdag i kampen mod gruppens agterlanterne, Hviderusland, der er uden point.

Tjekkiet er nummer tre med 12 point og er sikret en kvartfinaleplads inden holdets afsluttende gruppekamp mod Østrig senere mandag aften.

Schweiz indtager fjerdepladsen med ni point før holdets afsluttende gruppekamp tirsdag mod Frankrig.

Se også: Norge bliver i hockey-eliten

Se også: Mens du sov: Dansker strålede i triumf

Se også: Frem med VM-lommeregneren - Danmark kan stadig blive toer

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere