Sådan går Danmark i kvartfinalen

Danmark slog overraskende Canada, men VM-kvartfinalen er endnu ikke i hus. Få overblikket her

Der er flere scenarier, der sender Danmark i VM-kvartfinalen. Sågar nul point mod Slovakiet. Foto: Kimmo Brandt/EPA/Ritzau Scanpix
Der er flere scenarier, der sender Danmark i VM-kvartfinalen. Sågar nul point mod Slovakiet. Foto: Kimmo Brandt/EPA/Ritzau Scanpix
Følg Ishockey

Danmark er millimeter fra at løse billet til VM-kvartfinalen for blot tredje gang nogensinde.

Tre meget overraskende point mod mægtige Canada, der blev besejret for første gang nogensinde sender de rød-hvide på 12 point i Gruppe A.

Gruppe A

1. Schweiz 18 point
2. Tyskland 15 point
3. Danmark 12 point
4. Canada 12 point
------------------------
5. Slovakiet 9 point

Resterende kampe tirsdag:
Tyskland-Schweiz (11.20)
Slovakiet-Danmark (15.20)
Canada-Frankrig (19.20)
 

Der er dog fortsat fem hold, der byder ind på de fire kvartfinalepladser, så regnestykket er ikke helt enkelt - her er et overblik over scenarierne inden de sidste kampe tirsdag:

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Danmark vinder over Slovakiet

Hvis Danmark vinder over Slovakiet, er danskerne sikret en plads i kvartfinalen. Uanset om det sker i ordinær spilletid eller i overtid eller straffeslag.

For med to eller tre danske point trækker Slovakiet sorteper og misser avancement.

Om det så bliver en tredjeplads eller fjerdeplads til Danmark afhænger af Canadas resultat mod Frankrig. Får canadierne tre point, mens Danmark kun får to mod Slovakiet, glider verdensmestrene forbi.

Avancement til andenpladsen er heller ikke mulig. Selv med tre point til Danmark og nul til Tyskland mod Schweiz kommer danskerne kun op på siden af tyskerne. Og de er bedre indbyrdes.

Canada kan med tre point over Frankrig også spille sig på 15 point, og så skal kuglerammen frem. For i sådan en tre-kamp regner man først indbyrdes pointforskel. Her har alle slået hinanden indbyrdes i ordinær tid.

Dernæst tæller indbyrdes målforskel. Her er Canada bedst via en med +1 mål, mens Danmark er næstbedst med 0. Tyskland bliver således nummer fire med -1 mål.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Danmark taber i overtid eller straffeslag

Også det er nok til at holde slovakkerne bag danskerne.

Til gengæld er den pointhøst formentlig for mager til at holde canadierne stangen, da de må formodes at slå Frankrig. Men alt er muligt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Danmark taber i ordinær spilletid

Nul point til Danmark betyder, at Slovakiet går på 12 point og glider forbi.

Hvis Danmark i dette tilfælde skal have en chance for avancement, kræver det, at Canada får nul point mod Frankrig. Dermed får vi en tre-kamp mellem Slovakiet, Danmark og Canada.

Her vil alle have slået hinanden i ordinær spilletid, og derfor kigger man på indbyrdes målforskel.

Canada har +3 mål efter 5-1-sejr over Slovakiet og 3-2-nederlag til Danmark. Det vil sige, at Danmark inden sidste kamp har +1 og Slovakiet -4. Skal Slovakiet overhale Danmark, kræver det altså en sejr på tre mål eller mere.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mulige modstandere

Gruppe B er fortsat helt åben, men der er kun tre hold, der potentielt kan indtage første- og andenpladsen, der er de to mulige danske modstandere.

Inden sidste spillerunde fører Finland med 16 point, mens Sverige er lige efter med 15, og så følger Tjekkiet med 13.

Finland møder Tjekkiet i sidste runde, Mens Sverige møder Letland. Dermed er alle tre lande i spil til begge placeringer, om end der er størst chance for, at en dansk kvartfinale byder på nordisk modstand.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Når VM i Finland slutter for Danmark, er det også endestationen for Frans Nielsens karriere. Ekstra Bladet ser tilbage på en enestående karriere:

Farvel til Frans Nielsen: - En perfekt spiller

Mere fra Ekstra Bladet+

Qatar er et diktatur, styret af emiren og et præsteskab med rod i shariaen

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind