Det blev ikke til et danskermøde i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL, lørdag.
Winnipeg Jets, der normalt har Nikolaj Ehlers med på holdet, var uden danskeren, da klubben på hjemmebane i Canada slog Colorado Avalanche med Mikkel Bødker på isen.
Andersen tilbage i Anaheim-buret med sjældent nederlag
Den 20-årige dansker er fortsat ude af spillet, efter at han for godt en uge siden blev ramt i ansigtet med en puck affyret af Frans Nielsen.
Winnipeg Jets klarede alligevel skærene med en 3-2-sejr. For Colorado spillede Mikkel Bødker godt 17 minutter uden at gøre større væsen af sig ifølge nhl.com.
Bødker assisterer i sejr over danskerløse Anaheim
Den danske forward skiftede for snart to uger siden til Colorado efter otte sæsoner i Arizona Coyotes.
Tidligere lørdag aften var Frans Nielsen med for New York Islanders, der tabte 1-3 på udebane til Boston Bruins.