Se vanviddet her: Dansk superstjerne tæsket til blods efter jubel-scene

Modstanderne var ikke tilfredse med Lars Ellers jubel efter en 7-0-scoring for Washington Capitals

Med en scoring til cv'et og en overbevisende 7-0-sejr til Washington Capitals har ishockeyspilleren Lars Eller fået en fin start på den nye NHL-sæson.

Men den danske profil slap ikke fra sæsonens første kamp mod Boston Bruins uden skrammer.

For efter sin scoring, jublede den danske stjerne på en facon, der faldt Boston-spillerne for brystet.

- Hans fejring var unødvendig. Han tog et sving ind foran vores udskiftningsboks og jublede i en 7-0-sejr. Det lod jeg ham forstå, siger Brad Marchand ifølge AP.

Marchand kom på isen efter scoringen, strøg direkte hen til danskeren og tæskede løs på ham, så blodet flød på Eller.

Canadieren blev idømt i alt 17 minutters straf for sin rolle i slagsmålet, mens Lars Eller måtte fem minutter i boksen.

Var verdens største talent: Nu lever han som hjemløs

Chokerende forslag: Kæmpe sportsgren skal ud af OL

Stort sportsikon er død: 78 år gammel

Topklub i skør tradition: Iskold strip foran publikum