Skrantende danskere tog endnu en sejr i VM-test

Danmark havde ikke de store problemer med at besejre Østrig i VM-testkampen i Silkeborg, selv om 5-3 var en alt for beskeden sejr over et mandskab, der var langt under danskernes niveau

De danske spillere leverede en solid indsats, da Østrig blev besejret. Foto: Henning Bagger/ritzau Scanpix
De danske spillere leverede en solid indsats, da Østrig blev besejret. Foto: Henning Bagger/ritzau Scanpix

SILKEBORG (Ekstra Bladet): To og en halv måned er der til, at den første puck bliver kastet til VM i Danmark - og allerede nu er der ved at være VM-snit over det danske landshold. Men også kun lige.

Et efter omstændighederne meget stærkt rødt-hvidt mandskab er i disse dage værter ved den europæiske EIHC-turnering - en række firkant-turneringer, der fungerer som testkampe op mod VM. Og der er fornem deltagelse i den danske trup.

Spillerne fra den russiske kontinentalliga, KHL, fra den svenske Elitserie, SEL, og den tyske Eisliga, DEL, er alle tilgængelige denne gang, og selv om et par stykker står turneringen over med småskader, så er det danske mandskab alligevel ganske slagkraftigt.

Det fik Østrig at mærke fredag aften, da de blev besejret 5-3 (1-1, 2-1, 2-1) i Silkeborg, hvor danskerne på ingen måde spillede sig ud og endda startede kampen med et par udvisninger.

Og den dur altså ikke, selv om modstanden måske ikke har VM-styrke. I hvert fald var der ikke spillet mere end godt fem minutter, da østrigernes Dominic Zwerger udnyttede et powerplay til at bringe gæsterne på 1-0 mod Simon Nielsen, der i forhold til torsdagens 4-2-sejr over Frankrig vogtede målet i stedet for Sebastian Dahm.

Danskerne var mest på pucken og klart bedst - alligevel skulle publikum vente til periodens allersidste minut på en udligning. Her blev Frederik Storm spillet helt blank, og Malmö-forwarden kunne banke pucken ind bag David Madlener i det østrigske mål.

Lukkede østrigerne ind i kampen
I 2. periode var billedet det samme: Danskerne dominerede, uden at østrigerne kom til alt for meget.

Rutinerede Morten Madsen klappede en tværpasning sikkert i mål til 2-1 i et powerplay, og senere i perioden var Frederik Storm på pletten med sin anden scoring til 3-1.

Det lignede en afgørelse, men alligevel blev østrigerne lukket ind i kampen med blot 11 sekunder af 2. periode, da ellers talentfulde Mathias Lassen klikkede i det og forærede pucken væk, så Alexander Cijan fik reduceret til 3-2.

Minsandten om der ikke var deja vu i 3. periode, hvor Frederik Storm fuldbyrdede sit hattrick og bragte Danmark på 4-2. På ny så kampen afgjort ud, men en dobbelt dansk udvisning gav østrigerne troen tilbage, og de fik reduceret til 4-3.

Sejren var dog ikke i fare - specielt ikke da helt ustyrlige Frederik Storm til sidst scorede sit fjerde mål til 5-3 i tomt net. Men sejren blev alligevel alt for lille for Janne Karlssons tropper, der lørdag møder Letland.

De led i puljens anden kamp et 5-3-nederlag til Frankrig. Dermed har de og franskmændene hver en sejr, mens Danmark med to sejre er alene på førstepladsen i puljen.

Du bør holde dig til én eller to sportsgrene, som du virkelig ved noget om, når du spiller. Foto: Martin Lehmann/Polfoto Tips og guides Tre gyldne råd: Sådan får du overskud på betting

Mikkel Bødker og Philip Larsen hører til blandt de bedst lønnede danske ishockeyspillere. Foto: Jan Korsgaard Sport og Spil VM-afbud for millioner: Så ekstremt meget tjener de danske ishockey-stjerner

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere