Sønderjyske uddeler klø

Sønderjyske slog Rungsted med 6-3 og holdt dermed fast i fjerdepladsen i grundspillets sidste runde

Sønderjyske-spillerne jubler her over en scoring tidligere på året i pokalturneringen. Tirsdag tævede de Rungsted. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sønderjyske-spillerne jubler her over en scoring tidligere på året i pokalturneringen. Tirsdag tævede de Rungsted. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Motivation er en afgørende drivkraft i professionel sport.

Det var sidste runde af Metal Ligaens grundspil et eksempel på, da der blev spillet fire kampe i Danmarks bedste ishockeyrække.

Mest tydeligt var det i Vojens, hvor Sønderjyske med en overlegen 6-3-sejr over grundspilsvinderen Rungsted Seier Capital holdt fast i rækkens fjerdeplads.

Den plads er vigtig, da den giver hjemmebanefordel i en eventuelt syvende kamp i slutspillets kvartfinaleserie.

Rungsted havde allerede vundet grundspillet og skulle først sørge for, at ingen spillere pådrog sig skavanker, inden slutspillet begynder på fredag.

De nordsjællandske gæster tog ellers føringen efter bare to minutters spil, men da første periode var omme, førte sønderjyderne med 4-1. Den føring voksede til 6-2 efter anden periode, før gæsterne fik pyntet på resultatet i tredje periode.

Aalborg Pirates var sikker på at slutte grundspillet som nummer to. Muligvis derfor fik holdets stime på seks sejre i træk en ende, da udekampen mod ellers formsvage Rødovre Mighty Bulls blev tabt med 3-4 efter overtid. Her tog det blot 18 sekunder for Rødovre at score det afgørende mål.

Rødovres sejr ændrer ikke ved, at klubben slutter på ottendepladsen og er med i slutspillet på yderste mandat.

I en direkte duel om femtepladsen - og potentielt fjerdepladsen, hvis Sønderjyske havde kvajet sig - vandt Herning Blue Fox over Frederikshavn White Hawks efter straffeslag.

Den ordinære spilletid i Herning sluttede 5-5, selv om de nordjyske gæster undervejs førte både 3-1, 4-2 og 5-3.

Siden brændte frederikshavnerne alle sine tre straffeslag, og derfor kunne Markus Jensen til sidst sikre Herning sejren og en slutspilsduel mod Sønderjyske frem for Esbjerg.

Grundspillets nummer tre, Esbjerg Energy, vandt 4-2 hjemme over Odense Bulldogs. Det fynske hold misser som det eneste slutspillet, og holdets spillere kan derfor gå på sommerferie.

Den er helt gal: Det dårligste i over 25 år

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.