Frederik Andersen stod over i målet, da Carolina Hurricanes natten til onsdag dansk tid tabte 3-4 til Tampa Bay Lightning i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.
Aftenen forinden spillede Frederik Andersen en stor kamp, da Hurricanes vandt 6-1 over Washington Capitals med Lars Eller. Andersen, der blev udråbt som en af kampens tre stjerner.
Hurricanes besluttede at give Frederik Andersen en pause, som holdet tidligere har gjort i denne sæson, når programmet har budt på kampe to dage i træk.
I stedet vogtede finnen Antti Raanta målet, hvor han parerede 28 af 32 skud. Men hans kollega i Lightning-målet lod kun 3 af 19 skudforsøg passere.
Efter de tre perioder var stillingen 3-3, og 52 sekunder inde i overtiden afgjorde Steven Stamkos kampen til fordel for Lightning.
Oliver Bjorkstrand var derimod i kamp for Columbus Blue Jackets, som hjemme i Ohio tabte til New York Islanders. Bjorkstrand fik i tredje periode reduceret til slutresultatet 3-4.