Stjal showet i nat: Danske stjerner rydder bordet

Både Nikolaj Ehlers, Oliver Bjorkstrand og Frederik Andersen bidrog til sejre i NHL

Nikolaj Ehlers fejrer sit mål med holdkammeraterne. Foto: AP
Nikolaj Ehlers fejrer sit mål med holdkammeraterne. Foto: AP

De danske ishockeystjerner Nikolaj Ehlers og Oliver Bjorkstrand har brilleret i NHL natten til lørdag dansk tid.

Først scorede Oliver Bjorkstrand et mål for Columbus Blue Jackets mod Washington Capitals, hvormed han var med til at sikre Blue Jackets 2-1-sejren.

Over for Bjorkstrand stod landsmanden Lars Eller. Han måtte til gengæld gå fra nederlaget uden en scoring. I stedet stod Capitals' Matt Niskanen for Capitals ene mål.

Oliver Bjorkstrand i hvid hjelm kom på tavlen for Columbus. Foto: AP
Oliver Bjorkstrand i hvid hjelm kom på tavlen for Columbus. Foto: AP
 

Dernæst kom også Nikolaj Ehlers på tavlen i verdens bedste ishockeyliga, da han scorede et mål for sit hold, Winnipeg Jets. Det blev til en solid 5-2-sejr over Colorado Avalanche.

Også den danske målmand for Toronto Maple Leafs, Frederik Andersen, gjorde sig natten til lørdag positivt bemærket i kampen mod New Jersey Devils.

Andersen reddede 38 ud af 39 skud på mål og endte med en redningsprocent på 97,44 procent. Han lod kun et enkelt mål gå ind, så kampen endte 6-1 til Andersen og co.

Frederik Andersen var næsten ikke til at passere, da Toronto Maple Leafs besejrede New Jersey Devils. Foto: AP
Frederik Andersen var næsten ikke til at passere, da Toronto Maple Leafs besejrede New Jersey Devils. Foto: AP
 

De danske ishockeyspilleres glimrende kampe var for nogle også tiltrængt oprejsning.

Særligt for Bjorkstrand, som har haft svært ved at komme op i de sædvanlige omdrejninger i denne sæson.

Efter en skuffende indledning på sæsonen måtte Bjorkstrand natten til onsdag tage plads på tribunen, mens holdkammeraterne mødte Dallas Stars.

Også Ehlers har hungret efter succes. For to uger siden lukkede han en scoringstørke på 27 kampe i streg.

Se også: Dansk landskamp aflyst på grund af pinlig detalje

Se også: Dansk ligaklub i alvorlige problemer: Risikerer kollaps

Se også: Magtdemonstration i nat: Dansk stjerne i forrygende opvisning

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere