Stjernesøn afslører alkoholproblemer

En af Finlands største sportsstjerner nogensinde døde efter alkoholskandaler. Nu afbryder sønnen sin sportskarriere med alkoholproblemer

Alkoholproblemer førte en af Finlands største sportsstjerner i døden som 41-årig. Nu har sønnen også alkoholproblemer. Foto; Dusan Vranic/Ritzau Scanpix
Alkoholproblemer førte en af Finlands største sportsstjerner i døden som 41-årig. Nu har sønnen også alkoholproblemer. Foto; Dusan Vranic/Ritzau Scanpix

Som firedobbelt verdensmester og OL-guldvinder i langrend var det en kæmpe skandale, da Mika Myllylä blev taget for doping i 2001.

Nedturen førte til karrierestop og massive alkoholproblemer, der blandt andet medførte domme for spritkørsel og overfald, inden han blev fundet død i 2011 som 41-årig.

Nu er også hans 20 år gamle søn, Wiljami Myllylä, ramt af alkoholproblemer, og det ødelægger en ellers lovende ishockey-karriere.

- Jeg har længe overvejet, hvordan jeg skal forklare dette. Det er måske det sværeste, jeg nogensinde har gjort i mit liv, men jeg vil være ærlig, fordi jeg tror, det får mig til at have det bedre. Jeg har i mere end to år slidt med et alvorligt alkoholproblem, skriver Myllylä-junior på Instagram.

Mika Myllylä med OL-guld i 1998. Foto: Joe Cavaretta/Ritzau Scanpix
Mika Myllylä med OL-guld i 1998. Foto: Joe Cavaretta/Ritzau Scanpix
 

- Jeg har fået tilbud om hjælp og har takket ja til det, for jeg var ikke selv stærk nok til at holde mig fra flasken.

- Jeg har fået hjælp og vil holde mig ædru. Nu er det på tide at fokusere på mig selv, og derfor er min ishockey sat på pause. Jeg kommer tilbage, men det bliver vanskeligt, skriver Myllylä.

Wiljami Myllylä fik debut i den bedste finske liga som 18-årig og har spillet kampe på det finske ungdomslandshold.

Hans far var en af Finlands største sportsstjerner nogensinde og nåede samlet seks OL-medaljer og otte VM-medaljer samt ti World Cup-sejre.

Tidligere har unge Myllyläs mor været fremme og fortælle, at hun vidste alt om det massive dopingforbrug omkring årtusindskiftet.

Kom tæt på både agent Niclas Jensen og FCK-legenden Dame N'Doye i 'Agenterne'. Særligt en episode fik agentens hjerte til at springe et slag over.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.