Stor hæder kostede dansk hockey-stjernes ferietur til Mexico

NHL-stjernen Frans Nielsen måtte aflyse familiens weekendtur til Mexico, da han blev udtaget til All Star-hold

Foto: AP
Foto: AP

I weekenden bliver ishockeyspilleren Frans Nielsen fra Detroit Red Wings den første dansker nogensinde til at optræde ved den årlige All Star-weekend i NHL.

Men danskeren havde på ingen måde regnet med at blive udtaget. Han havde planlagt en weekendtur med konen til Mexico, som hurtigt måtte ændres, fortæller han til sin klubs hjemmeside.

- Jeg havde ikke tænkt ret meget på den (All Star-weekenden, red.), siger danskeren, hvis stjerneholdkammerat i New York Islanders-tiden John Tavares sad tungt på All Star-pladsen på Nielsens daværende hold.

- De tidligere år havde pladsen på en måde været reserveret til J.T. (John Tavares) i New York, så jeg havde ikke tænkt så meget på det, forklarer Frans Nielsen.

Foto: AP
Foto: AP

I Detroit har han også adskillige dygtige holdkammerater, hvorfor tanken om en udtagelse heller ikke havde strejfet ham i denne omgang.

- Henrik Zetterberg har haft et godt år. Thomas Vanek har haft et godt år. Jeg skænkede det ikke en tanke, siger Detroit-danskeren.

Ikke desto mindre blev han udtaget til den prestigefyldte weekend, og i stedet for Mexico drager hans kone med sønnike til Los Angeles, hvor All Star-weekenden finder sted.

Frans Nielsen er udtaget til holdet for Atlantic Division.

I 2007 blev Frans Nielsen den første dansker nogensinde til at spille i NHL, da han debuterede for New York Islanders.

I sommer tog han skiftet fra New York-klubben til Detroit Red Wings.

TV: Se Frans Nielsen blive matchvinder for Detroit Red Wings på straffeslag mod Boston Bruins:

Se også: Andersen assisterer fra målet i danskeropgør i NHL

Se også: Dansk NHL-keeper har løftet Toronto mod bedre tider

Frans Nielsen har om nogen været pioneren inden for dansk ishockey - nu er han blevet belønnet med en kontrakt til en værdi af 210 millioner kroner. Foto: Jan Korsgaard Sport og Spil Danske NHL-kontrakter på himmelflugt - se de vilde beløb

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere