Det danske ishockeylandshold skal møde Finland i kvartfinalen ved VM i ishockey torsdag i Sankt Petersborg.
Det stod klart, da Finland tirsdag aften besejrede Canada med hele 4-0 i den sidste gruppekamp i gruppe B.
Kampen var vigtig for Danmark, da vinderen af opgøret mellem de to store ishockeynationer ville tage førstepladsen i gruppen og dermed være Danmarks modstander, fordi Danmark sluttede på fjerdepladsen i gruppe A.
Danmark er klar til VM-kvartfinalen for anden gang i historien.
Danmark var også i kvartfinalen i 2010, og tidligere tirsdag bookede danskerne billet igen, da Tjekkiet vandt 5-4 over Schweiz, hvilket endegyldigt sikrede den danske fjerdeplads.
Tjekkiet slår Schweiz og sender Danmark i kvartfinalen
Danmark har tidligere besejret Finland en enkelt gang i syv forsøg ved VM i ishockey.
Canada åbnede ellers bedst og var tæt på at komme foran efter halvandet minut, og Canada førte skudstatistikken efter første periode, hvor Finland dog også bed fra sig uden, at der faldt scoringer.
Seks minutter inde i anden periode var det så Finlands Tommi Kivisto, der brød måltørken og bragte finnerne foran 1-0.
Finland dominerede i en anden periode, hvor det først blev 2-0 ved Leo Komarov, der afsluttede 16 minutter inde i perioden og scorede i en situation, hvor Cameron Talbot i Canadas mål så skidt ud.
To minutter senere øgede Mika Pyorala så til 3-0, og presset lå derfor på Canada i tredje periode.
Stormagten kunne dog ikke stille noget op på en aften, hvor Jarno Koskiranta øgede til 4-0 kort inde i tredje periode. Finnerne vandt en taktisk sejr og er dermed klar til at møde Danmark.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.