Svenske superstjerner roser danske underdogs

Danmark havde stor ære af kampen og pressede svenskerne til det yderste, mener de svenske stjerner Nicklas Bäckström og William Nylander

William Nylander har fået pucken fra Nicklas Bäckström og scorer til 3-1. Begge havde de stor ros til danskerne efter kampen. Foto: Jan Korsgaard
William Nylander har fået pucken fra Nicklas Bäckström og scorer til 3-1. Begge havde de stor ros til danskerne efter kampen. Foto: Jan Korsgaard

KÖLN (Ekstra Bladet): en kort overgang i tredje periode så det ud til, at Danmark for første gang nogensinde kunne drille den svenske storebror og tage point.

Men da 3-2 blev til 4-2 i et svensk powerplay kort før tid, blev lyset slukket for danskerne.

De kan dog se tilbage på kampen og være stolte, påpeger målscoreren til 4-2, Nicklas Bäckström.

Topscoreren fra Washington Capitals er vant til hårde modstandere, og Danmark var præcis sådan en.

- Danmark er et godt hold. Førstekæden er utrolig skarp. De spiller en god kamp og gør det svært for os. De spillede aggressivt og var ikke bange for at spille mod os. Al ære til dem, siger Bäckström.

Heller ikke den dobbelte målscorer William Nylander var overrasket over, at danskerne ydede så meget modstand.

- Nej, det er et godt hold, der virkelig kan finde ud af løbe på skøjter. Det går ikke bare at varme pucken og ikke at være med i hovederne mod dem, siger Nylander, der til dagligt klipper kasser ind for Frederik Andersens Toronto Maple Leafs.

Også den svenske landstræner Rikard Grönborg måtte komplimentere den danske indsats.

- Jeg synes, at danskerne kæmpede godt. De kom godt igen. Men heldigvis formåede vi at score i powerplay.

- Jeg tager hatten af for Danmark for at spille så aggressivt og hårdt mod os, siger den svenske landstræner.

VM-afbud for millioner: Så ekstremt meget tjener de danske ishockey-stjerner

Danmark tæt på at overliste Sveriges superstjerner

Kong Henrik tjekkede ind i Köln

Dynamisk duo nedlagde Tyskland: Vi kan blive endnu bedre

Danmark banker Tyskland efter overtids-drama

Kong George hyldes efter fantastisk VM-debut

VM-skandale: Topscorer sendt hjem efter brydekamp