Svenskerne jubler over Danmarks sensation: De kan gå i VM-semifinalen!

Finland er i chok, skriver de finske medier, der hylder Danmark efter sensationen – svenskerne jubler med og håber/frygter at rende ind i Danmark i kvarten

Nichlas Hardt har netop scoret til 3-2 mod finnerne. Jublen på is og lægter er endeløs, og de svenske medier jubler med. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nichlas Hardt har netop scoret til 3-2 mod finnerne. Jublen på is og lægter er endeløs, og de svenske medier jubler med. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Finnish finish!

Puha for et drama, da de danske underdogs onsdag aften skabte VM’s største sensation med 3-2 sejren over de finske løver. Den udgang er de selvfølgelig ikke udtalt begejstrede for i den kæmpestore hockeynation, hvor avisen Iltalehti lægger sig fuldstændig fladt ned:

’Danmark er kendt for at have spillere af høj kvalitet, men resultatet er stadig en stor skuffelse for Finland. Finland spillede ikke dårligt – det var bare Danmark, der havde gjort sit hjemmearbejde.’

I ’Yle’ lyder budskabet:

’Løverne i VM-chok. Danmark drev gæk med et ineffektivt finsk mandskab, der aldrig fandt sit normale tempo. Resultatet er en skuffelse!’

Til gengæld hygger svenskerne sig gevaldigt – dog med det forbehold, at de ikke har særlig stor lyst til at rende ind i danskerne i en kvartfinale!

Linus Omark, der til hverdag på klubplan sveder sammen med Philip Larsen i den russiske liga for Salayat Yulaev Ufa, hylder danskerne efter præstationen og siger til Aftonbladet:

- Fantastisk cool for min danske kammerat Larsen. Jeg tror, Danmark mindst går til semifinalen, hvis de får Nikolaj Ehlers hjem. Vi må håbe, Sverige ikke ender med at møde Danmark i kvartfinalen, siger han til avisen.

Is-eufori for fuld skrue i Boxen i Herning, hvor Danmark onsdag aften skaffede VM's største sensation hidtil. Foto: David W. Cerny/Ritzau Scanpix
Is-eufori for fuld skrue i Boxen i Herning, hvor Danmark onsdag aften skaffede VM's største sensation hidtil. Foto: David W. Cerny/Ritzau Scanpix

Svenske Expressen har også købt en stor rose-buket:

- Pissefedt – men jeg er ikke overrasket. De er bedre, end mange tror, og de har været på vej længe, siger den svenske stjerne-forward Magnus Pääjärvi, mens Adrian Kempe er mere nøgtern:

- Lidt overrasket er man vel altid. Finland har et fantastisk godt hold på papiret, siger han til Aftonbladet.

Ekspert-kommentatoren Andreas Johansson udbrød:

- Wow! Det er er ekstremt stort for Danmark og dansk ishockey.

Aftonbladets kronikør Mats Wennerholm skriver i sin hyldest til danskerne:

’Endelig et ordentligt brag ved VM! Og da det knaldede, så knaldede det højt. Det var dansk dynamit.’

Han fortsætter:

’VM behøvede dette brag, og at det var værterne, der sørgede for det, er endnu vigtigere for turneringen. Her i Danmark er ishockey sjældent i fokus, men nu er der for alvor hockeyfeber. Overalt. I taxien på vej hjem fra Sverige-Østrig kørte jeg med en chauffør, som spruttede af lykke – og stolthed!’

’For Sverige er denne turnering ikke rigtigt begyndt endnu. Kvartfinalen er sikret, og det, der ligner den første rigtige udfordring, kommer først i sidste gruppespilskamp på tirsdag. Efter den håber jeg inderligt på en kvartfinale mod Danmark. Sikken fest det kan blive.

Se også: Utrolig bedrift! Danmark banker verdensstjernerne

Se også: Landstræner jubler - men løfter pegefinger efter fantastisk sejr

Se også: Efter VM-sensation: Slagne finner hylder Danmark

47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere