Annonce:
Annonce:

Sydkorea lover plads til egne spillere på fælles ishockeyhold

Sydkorea forstår bekymringen for, at et fælles OL-hold med Nordkorea kan fortrænge sydkoreanske spillere.

Syd- og Nordkorea mødtes i 2017 ved VM i Sydkorea. Foto: Ahn Young-joon/AP/Ritzau Scanpix
Syd- og Nordkorea mødtes i 2017 ved VM i Sydkorea. Foto: Ahn Young-joon/AP/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Ishockey

Sydkorea lover, at det ikke vil have en negativ indvirkning på de sydkoreanske spillere, hvis Sydkorea og Nordkorea stiller med et fælles kvindeligt ishockeyhold ved vinter-OL i Sydkorea i februar.

Det siger en sydkoreansk regeringstalsmand onsdag under et møde om Nordkoreas deltagelse ved vinter-OL.

Mødet bliver holdt i grænsebyen Panmunjom og er det tredje møde på blot ti dage mellem de to lande.

Regeringstalsmand Baik Tae-hyun siger, at Sydkoreas regering er opmærksom på bekymringer i offentligheden om, at det vil fortrænge sydkoreanske spillere fra ishockeyholdet, hvis der også skal være plads til nordkoreanske spillere.

Foruden det fælles ishockeyhold skal Nordkorea og Sydkorea på onsdagens møde diskutere et forslag om at marchere ind sammen under åbningsceremonien.

Drøftelserne sker forud for et møde i schweiziske Lausanne lørdag 20. januar.

Annonce:

Her mødes repræsentanter fra de to stridende landes olympiske komitéer med Den Internationale Olympiske Komité (IOC) for at lægge den store slagplan for Nordkoreas deltagelse ved vinter-OL i sydkoreanske Pyeongchang.

På mødet skal landene træffe beslutning om antallet af atleter og navnene på de embedsmænd, som Nordkorea vil sende til OL.

IOC skal også tage stilling til en række lavpraktiske spørgsmål i forhold til flag, nationalsang, uniformer og lignende.

Det skal også besluttes, om de nordkoreanske OL-atleter skal bo i den olympiske by med de øvrige atleter.

En anden mulighed er, at de nordkoreanske atleter bliver boende i hjemlandet. Grænsen til Nordkorea ligger cirka 80 kilometer fra Pyeongchang.

Efter et møde mellem repræsentanter for nord og syd blev det mandag meldt ud, at Nordkorea vil sende et orkester med 140 medlemmer til vinter-OL.

Som situationen er nu, er der kun to nordkoreanske deltagere ved vinter-OL, og det er to kunstskøjteløbere. De har kvalificeret sig, men de nåede ikke at tilmelde sig i tide.

Dog har IOC angiveligt udvist velvilje i sagen og meldt ud, at komitéen vil overveje at dele wildcards ud til nordkoreanske atleter.

Vinter-OL begynder 9. februar og varer indtil 25. februar.

Sådan så det ud, da repræsentanter fra Nordkorea og Sydkorea mødtes forud for vinter-OL. TV: AP

Drama i nat: Skudt i hovedet med 124 kilometer i timen

Dansk ishockey-spiller ramt af blodprop: ’Det kan skyldes en hård tackling’

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: