Annonce:
Annonce:

To danskere færdige ved ishockey-VM

Både Frederik Dichow og Oliver Lauridsen er ude af VM. Landstræneren har indkaldt to erstatninger

Frederik Dichow fik en hård medfart i kampen mod USA og måtte udgå efter første periode. Foto: Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix
Frederik Dichow fik en hård medfart i kampen mod USA og måtte udgå efter første periode. Foto: Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Ishockey

Hverken førstemålmand Frederik Dichow eller den rutinerede back Oliver Lauridsen kommer på isen, når det danske ishockeylandshold i de kommende dage skal forsøge at kvalificere sig til VM-kvartfinalerne imod alle odds.

Begge måtte udgå med skader i lørdagens kamp mod USA. William Rørth og Oliver Larsen er indkaldt i stedet, bekræfter Danmarks Ishockey Union.

Frederik Dichow har døjet med symptomer på hjernerystelse, efter at han blev tromlet ned af en amerikansk modstander. Han forlod kampen efter første periode og overlod buret til George Sørensen.

Landstræner Heinz Ehlers vurderede straks efter 0-3-nederlaget, at det var tvivlsomt, om Dichow ville vende tilbage i turneringen. Den prognose har vist sig at holde stik.

Rødovre-målmand William Rørth bliver nu supplement til George Sørensen og Mathias Seldrup, der hele tiden har været en del af VM-lejren i Tampere.

Også Oliver Lauridsen måtte forlade USA-kampen i utide og er heller ikke i stand til at fortsætte i turneringen. Det er andet VM i træk, at en skade sætter forsvarsklippen ud af spillet.

Sidste år blev han tidligt i turneringen ramt af en alvorlig skulderskade, som efterfølgende krævede operation.

Som afløser for Oliver Lauridsen har landstræner Heinz Ehlers fået grønt lys til at bruge Oliver Larsen.

Backen fra finske Jukurit meldte ellers i første omgang afbud til VM med en skade. Men meldingen er, at han nu har været på is et par gange og har fået lov af sin klub til at deltage.

Den 24-årige nordjyde har været fast inventar på det danske landshold i de tre seneste VM-turneringer.

Danmark spiller sine to sidste kampe i gruppespillet mandag og tirsdag mod henholdsvis Sverige og Finland.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:

TILTALE

Annonce:
Annonce:
Annonce: