Tophold sætter kurs mod semifinalerne i Metal Ligaen

Rungsted, Esbjerg, Aalborg og Sønderjyske buldrer videre i kvartfinalerne i landets bedste ishockeyrække

Aalborg Pirates tog søndag sin anden sejr i kvartfinale-serien mod Herlev Eagles. (Arkivfoto) Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Aalborg Pirates tog søndag sin anden sejr i kvartfinale-serien mod Herlev Eagles. (Arkivfoto) Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Rungsted Seier Capital, Aalborg Pirates, Esbjerg Energy og Sønderjyske har sat kursen mod semifinalerne i landets bedste ishockeyrække.

De fire mandskaber - som blev henholdsvis et, to, tre og fire i grundspillet - bragte sig søndag foran med 2-0 i kvartfinale-serierne mod henholdsvis Rødovre Mighty Bulls, Herlev Eagles, Frederikshavn White Hawks og Herning Blue Fox.

Rungsted var faktisk bagud i det meste af kampen mod Rødovre, men med ti minutter igen kom udligningen til 4-4. I sidste minut scorede Hampus Gustafsson to gange for Rungsted til slutresultatet 6-4.

Esbjerg vandt på udebane med 4-2 over Frederikshavn efter en tæt affære, hvor amerikaneren Charles Corcoran blev matchvinder med 3-2-målet seks minutter før tid.

Med otte sekunder tilbage cementerede Rasmus Bjerrum gæsternes sejr.

I fredags havde vestjyderne vundet med 5-2 på hjemmebane. Dermed er Esbjerg blot to sejre fra avancement, da kvartfinalen afgøres som en bedst-af-syv-serie.

Aalborg Pirates vandt søndag med 4-3 på udebane over Herlev Eagles.

Gæsterne bragte sig foran med 3-0 i første periode, men Herlev fik i anden periode udlignet til 3-3, inden Aalborg afgjorde duellen i tredje periode med målet til 4-3.

Aalborg havde vundet det første opgør med 5-2.

Sønderjyske fulgte op på fredagens 4-2-sejr over Herning ved at vinde 4-3. Denne gang måtte Sønderjyske dog tage den forlængede spilletid i brug for at slå midtjyderne.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.