Toptræner brugte terror-metoder i danskerklub

Den netop fyrede træner i danskerklubben Toronto Maple Leafs, Mike Babcock, var ikke bleg for at terrorisere sine spillere

Mike Babcock var en træner, der stod respekt om - men åbenbart også en træner, der kunne lide at udstille sine spillere. Foto: Nathan Denette/Ritzau Scanpix
Mike Babcock var en træner, der stod respekt om - men åbenbart også en træner, der kunne lide at udstille sine spillere. Foto: Nathan Denette/Ritzau Scanpix

Da Mike Babcock onsdag blev fyret som træner for Toronto Maple Leafs med den danske målmand Frederik Andersen på holdet, var det ikke alle, det kom som en overraskelse for.

Dels fordi den højest betalte NHL-træner gennem tiderne med en årsløn på 42,5 millioner kroner ikke leverede de ventede resultater i den sejrshungrende NHL-klub - det var den relativt åbenlyse årsag.

Dels - og det er så indtil nu været mere fordækt - kunne canadierens metoder til tider sidestilles med terror.

Et eksempel bliver beskrevet i The Athletic. Her i vi tilbage i sæsonen 2016/17, hvor rookien Mitch Marner er i gang med sin første sæson. I dag er han en af de toneangivende på holdet, og dengang var der stor forventninger til canadieren, der året forinden var blevet draftet som nummer fire.

Det gik dog imidlertid ikke efter planen, og Babcock bad derfor sit unge stjernefrø om at rangere samtlige klubbens spillere efter arbejdsindsats.

Det følte Marner ikke, at han kunne sige nej til, selv om han angiveligt ikke havde lyst. Han satte derefter sig selv helt i bunden, og fik efterfølgende en snak med Babcock om, hvad der skulle forbedres.

En utraditionel, men måske ikke så kontroversiel en øvelse. Før bagefter.

For her viste Babcock sedlen til de spillere, der stod nederst på listen - med sikkerhed blandt andre Tyler Bozak og Nazem Kadri (der i dag begge er i andre klubber) - og forklarede dem, at det var Marners rangering.

Det skabte dårlig stemning. Men mest mod Babcock, betoner The Athletic, der efter fyringen har fået bekræftet historien fra flere kilder tæt på holdet.

Frederik Andersen er førstemålmand i Toronto Maple Leafs - også efter Mike Babcocks fyring. Foto: Isaiah J. Downing/USA Today/Ritzau Scanpix
Frederik Andersen er førstemålmand i Toronto Maple Leafs - også efter Mike Babcocks fyring. Foto: Isaiah J. Downing/USA Today/Ritzau Scanpix

The Athletic har også fået bekræftet, at Babcock foretog sig noget lignende i Detroit Red Wings, hvor han var indtil skiftet i 2015. Med stor succes i øvrigt - han førte Red Wings til klubbens seneste Stanley Cup-triumf i 2008.

Rygtet gik, at Babcock også havde tabt respekten blandt spillerne. Det vil de naturligvis ikke sige noget om offentligt. Men Babcock facon har uden tvivl givet ham mange fjender gennem årene.

En af dem er den tidligere NHL-spiller Mike Commodore. Han har de seneste år benyttet enhver lejlighed til at svine Mike Babcock til. Efter at han selv i sin tid blev holdt uden for holdet i Detroit, som han forlod efter blot 17 kampe i 2012, har han på de sociale medier hævdet, at alle spillere hader Babcock og hans arrogante facon. Og han havde en fest, da Babcock blev fyret:

'Hey, Mike Babcock ... Hele Maple Leafs-organisationen har fået nok af dig. Spillerne og hele administrationen er trætte af din arrogance. Pak dit lort og skrid, din lort,' skrev han i et af syv tweets den dag,

Beslutningen om at fyre Babcock blev taget af klubbens blot 33-årige general manager, Kyle Dubas. Han indsatte den blot 39-årige Sheldon Keefe som ny træner - og det har tilsyneladende virket.

Begge kampe i spidsen for Frederik Andersen og co. er således blevet vundet, og klubben har igen fået fat i toppen af Atlantic Division.

Se også: Ehlers scorer og vinder i danskeropgør mod Bjorkstrand

Se også: Nikolaj runder forrygende milepæl i USA

Se også: Voldsdømt ishockeyspiller risikerer økonomisk lussing

Frederik Andersen har med fantastiske redninger spillet sig ind i alles hjerter i Toronto, hvor alle er på fornavn med 'Freddy'. Foto: Chris Young Sport og Spil Frelseren Frederik er blevet kult i ishockeyens højborg

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere