Værre end Danmark i 1949: Dårligst nogensinde

0-0-0-0-0 og næsten 0 - Italien er dårligere end alle ved VM - selv Danmarks VM-hold i 1949, der ellers tabte 0-47

Italiens ishockey-hold er de mindst ufarlige nogensinde ved VM. Foto: VASILY FEDOSENKO/Ritzau Scanpix
Italiens ishockey-hold er de mindst ufarlige nogensinde ved VM. Foto: VASILY FEDOSENKO/Ritzau Scanpix

0-9 mod Schweiz
0-8 mod Sverige
0-3 mod Letland
0-10 mod Rusland
0-8 mod Tjekkiet
1-7 mod Norge

Efter 17 målløse perioder og 342 målløse minutter, så har Italien endelig fået scoret ved VM i ishockey.

Det skete i nationens sjette kamp ved VM, hvor Norge var modstanderen, men forinden havde Italien opnået en historisk position.

Det er således første gang nogensinde i verdensmesterskabernes 99-årige historie, at et land har spillet fem kampe i træk uden at score.

Angelo Miceli blev Italiens helt, da han i tredje periode reducerede til 1-2 i kampen, der dog blev tabt 1-7.

Da Italien altså måtte vente næsten seks kampe på at score deres første VM-mål, så overtager de ifølge Aftonbladet Frankrigs rekord fra 2004, hvor de spillede fire kampe i træk uden at score, før målet kom mod Ukraine, men franskmændene rykkede alligevel ned.

Eneste nationer nogensinde uden mål ved et helt VM var Jugoslavien og Holland tilbage i 1938, men dengang spillede de kun to kampe hver.

Selv Danmark scorede ved VM i 1949, hvor man ellers tabte 0-47 mod Canada i åbningskampen. I tredje periode af kamp to mod Østrig fik man således reduceret, så det kun blev et nederlag med 1-25...

Italien spiller mandag mod Østrig, der også står med nul point. Vinder italienerne så undgår de nedrykning til B-gruppen, men det kræver altså også en sejr i A-gruppen, som de ikke har fået i 1.834 dage.

Østrig har til sammenligning foreløbig lavet seks mål, mens Danmark står på 17 mål og Sverige har scoret flest med 32 kasser.

Danmark spiller mandag mod Canada og tirsdag mod Slovakiet.

Se også: Slår alarm: - Det bliver fodboldens NHL

To af VM's absolutte lønkonger, Connor McDavid (med C på brystet) og Leon Draisaitl, optræder til dagligt i Edmonton Oilers. Foto: Jason Franson/AP/Ritzau Scanpix Sport og Spil De er VM's største stjerner: Se deres vilde lønninger

Frederik Andersen har med fantastiske redninger spillet sig ind i alles hjerter i Toronto, hvor alle er på fornavn med 'Freddy'. Foto: Chris Young Sport og Spil Frelseren Frederik er blevet kult i ishockeyens højborg

Nikolaj Ehlers er en ubetinget dansk superstjerne i NHL. Han befinder sig godt i det iskolde Winnipeg, hvor de er ved at bygge et storhold op. Foto: John Woods Sport og Spil Nikolaj Ehlers er blevet superstjerne i Canada på rekordtid

Joe Murphy scorer det afgørende mål for Chicago Blackhawks mod Calgary Flames i 1996 og tiljubles af anfører Chris Chelios. Foto: AP Ishockey - 26. aug. 2018 - kl. 12:26 Var verdens største talent: Nu lever han som hjemløs

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere