Fra den ene dag til den næste blev der stille.
Tim Thomas havde domineret stort og været blandt de væsentligste årsager til Boston Bruins’ Stanley Cup-triumf i 2011.
Men pludselig var han væk.
Den 40-årige stjerne ville ikke mere. Han orkede det ikke. Så han traf en beslutning. Tilværelsen som professionel ishockeystjerne blev skrottet, så han kunne fokusere på andre værdier i sit liv. Familien, freden og sit eget hoved.
For det var helt grundlæggende hovedet, den var gal med.
En uheldig tackling i den sidste sæson gav ham en hjernerystelse. Den medførte en permanent hjerneskade, der med ét forandrede Tim Thomas’ liv.
Alting blev pludselig sværere for ham.
- Det ændrede mit liv. Jeg vågnede næste morgen, og jeg kunne ikke beslutte, hvad jeg skulle spise, og hvor jeg skulle tage hen. Jeg kunne ikke planlægge noget. Jeg overlevede via holdets skema resten af sæsonen, fortalte han pressen, da han torsdag stod frem for første gang i fem år.
- På isen kunne jeg præstere 97 procent måske. Udenfor isen kunne jeg ikke træffe en beslutning. Jeg har det så meget bedre nu, men jeg må begynde hver dag med at rydde op i mit hoved de første par timer. Så laver jeg en liste og forsøger at træffe nogle valg, sagde han.
At det så skulle være nu, hænger sammen med, at NHL har valgt at indlemme ham i Hall of Fame. Og det kunne få ham ud af busken. Selvom Tim Thomas nu egentlig helst var fri.
- Jeg ville slet ikke sige noget. Jeg gad ikke fortælle verden om det. Ikke før jeg følte mig klar. Og det gør jeg stadig ikke. Men nu er jeg her alligevel, sagde han ifølge så godt som alle amerikanske medier, der beskæftiger sig med ishockey.
Tim Thomas tog først i en sen alder fat på livet og karrieren i verdens bedste ishockeyliga efter en årrække i europæisk ishockey. Men da han først var inde i varmen i 2005, hvis man kan bruge det udtryk i den sportsgren, så bed han sig fast.
'Det gav ikke mening mere'
Han spillede en sæson efter triumfen i 2011, men derpå måtte han have en pause - og forlod Bruins. Et år efter vendte han retur og optrådte en halvsæson for først Florida Panthers og siden Dallas Stars, Men i 2014 var det slut.
Fem år senere stod han foran pressen og gav en uddybende forklaring på sit årelange fravær fra den sport og den opmærksomhed, der ellers klistrede sig til ham i årevis.
Hjerneskaden var ikke livsfarlig, men den blokerede hans tilværelse på en måde, der gjorde mange ting bøvlede for ham. Derfor valgte han også at vende sig bort fra sporten, han ellers har elsket hele sit liv.
- Det gav ikke mening for mig at følge med mere. Min hjerne fungerede bare ikke godt nok til at kunne følge med. Så jeg sad ude i skovene i nogle år. Jeg så ikke hockey. Der er ikke så meget tv derude, kom det overraskende fra manden, der altså valgte at rive sin tilværelse op ved rødderne og flytte sig selv og sin familie ud til Idaho i midten af ingenting for at få ro på.
Derude i den nordlige del af Idaho helt oppe på grænsen til Canada blev der helt stille.
- Jeg kunne ikke kommunikere med nogen som helst i flere år. Jeg ringede ikke til min far. Der var en periode, hvor jeg hadede spillet. Bogstavelig talt. Jeg sad ikke og sagde det direkte, men mit reaktionsmønster var..at det her var det ikke værd, sagde han.
Han har det bedre i dag, siger han. De fem år væk fra sporten, medierne og opmærksomheden har været gavnlige for ham.
Se også: Kæmpe skandale: Pinligt eller svindel?
Se også: Stjernen blev terroriseret: - Det værste menneske jeg har mødt
Grotesk honorar: Tjente 4,4 milliarder kroner i 2019
Danske roligans' værste mareridt: Så brutale er de
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.