Vild kamp-optakt: Smidt ud af konkursramt hotel

Det amerikanske ishockeyhold Vegas Golden Knights blev smidt ud af deres hotel få timer inden en kamp, fordi hotellet gik konkurs

Vegas Golden Knights topper lige nu sin division i NHL. Foto: Kelley L. Cox/Ritzau Scanpix
Vegas Golden Knights topper lige nu sin division i NHL. Foto: Kelley L. Cox/Ritzau Scanpix

Coronakrisen har ikke været god ved hotelbranchen, og det skabte fredag en penibel situation for det amerikanske ishockeyhold Vegas Golden Knights.

Holdet var i Californien for at spille mod San José Sharks og måtte pludselig forlade deres hotel. Det var nemlig gået konkurs. Det skriver CBS Sports.

Dansker straffet for svinestreg

En surrealistisk optakt
Kun fire timer, inden NHL-holdet skulle på isen, fik de beskeden om, at Fairmont Hotellet altså var gået konkurs, og de skulle ud derfra.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Beskeden på døren i Fairmont Hotel. Foto: Darren Yamashita/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix
Beskeden på døren i Fairmont Hotel. Foto: Darren Yamashita/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix
 

- Det var en surrealistisk oplevelse, siger Golden Knights' træner, Pete DeBoer, om situationen.

- Forhåbentlig er det her det sidste år med COVID. Det her er meget symptomatisk for, hvordan det seneste år har været for alle. Det er bare endnu en ting, man får kastet i hovedet og skal håndtere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Bølgerne gik højt under kampen. Foto: Kelley L. Cox/Ritzau Scanpix
Bølgerne gik højt under kampen. Foto: Kelley L. Cox/Ritzau Scanpix

Trods de omstændigheder endte Vegas Golden Knights med at vinde kampen 5-4 efter forlænget spilletid.

Det er ikke længe siden, at holdet fra den festlige by i USA var involveret i en anden spøjs situation.

Holdet spillede nemlig en kamp udenfor i smukke omgivelser, men hvor isen simpelthen smeltede undervejs i kampen. Den historie kan du læse her.

Eksperten: Ham SKAL du købe