Jackpot i corona-krisen: Scorer voldsom milliongevinst

Hos den internationale cykelunion høster man nu frugterne af sin forsigtighed i form af et gunstigt beløb fra forsikringsselskabet

UCI afvikler blandt andet VM på landevej, hvor Mads Pedersen er forsvarende mester. Foto: ALAIN JOCARD/Ritzau Scanpix
UCI afvikler blandt andet VM på landevej, hvor Mads Pedersen er forsvarende mester. Foto: ALAIN JOCARD/Ritzau Scanpix

Det er dårlige dage for visse assurandører, der måske havde regnet med, at katastrofe-forsikringspenge fra store internationale aktører aldrig skulle blive udløst.

Men Wimbledons forudseenhed imponerede nok de fleste, da det i starten af april kom frem, at tennis-turneringen havde forsikret sig mod at miste penge i en katastrofesituation.

Så kom coronaen og fik, hvad der før måske så ud som overdreven varsomhed fra arrangørens side til at ligne en genistreg. Og de er ikke de eneste, der har sørget for at få dækning for en så ekstremt usandsynlig situation som den nuværende.

UCI-boss David Lappartient hørte også til blandt de snu, fremgår det af en artikel i Franceinfo.

For lidt over 1,8 millioner kroner havde de tegnet en forsikring, der nu giver det 40-dobbelte beløb igen. 74 millioner kroner.

UCI-præsident David Lappartient til et tidligere VM i banecykling. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
UCI-præsident David Lappartient til et tidligere VM i banecykling. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Det er dog kun vand i forhold til, hvad Wimbledon-forsikringen ifølge engelske estimater var værd. Mindst 850 millioner kroner, vurderes det.

Arrangøreren, The All England Lawn Tennis and Croquet Club, havde på opfordring fra de internationale tennisforbund tegnet en forsikring, der netop dækker mod aflysninger på grund af virusser og smitsomme sygdomme.

Inspirationen til tiltaget var sarsudbruddet tilbage i 2003.

Se også: Forsikret mod virus - får giganterstatning

Se også: Uhørt bedrift i hjemmet: Pengene væltede ind

8 kommentarer
Vis kommentarer