Kæmpe brøler og tumult i første NBA-finale

Første kamp af finaleserien i NBA måtte ud i overtid, hvor Golden State Warriors viste kølighed mod Cleveland

Der opstod ballade mellem de to holds spillere i den første NBA-finale. Foto: AP
Der opstod ballade mellem de to holds spillere i den første NBA-finale. Foto: AP

Golden State Warriors tog tidligt fredag morgen første stik i finaleserien af verdens bedste basketball-liga, NBA, med en sejr på 124-114 over Cleveland Cavaliers.

De to hold, der har mødtes i finalerne de seneste fire år, kæmpede hårdt om sejren i kampen, der måtte afgøres i overtid.

Cleveland kunne have bragt sig foran med fire sekunder af den ordinære spilletid, da George Hill fik tildelt to straffekast ved stillingen 107-106 til hjemmeholdet.

Efter at have ramt det første missede han på det næste. Og selv om Cleveland tog rebounden, lykkedes det ikke at få afsluttet, inden kampuret udløb. En Cleveland-spiller var ellers i fin position til at få afsluttet, men han troede tydeligvis at holdet var foran, og derfor driblede han væk fra kurven for at trække tiden.

Til stor undren for resten af spillerne på banen,

Efter den ordinære spilletid opstod der tumult mellem flere af kampens største profiler - blandt andre Clevelands LeBron James og Golden State Warriors' Stephen Curry.

Efter at have gennemset videobilleder af episoden bortviste dommerne Cleveland Cavaliers' Tristan Thompson fra banen for usportslig optræden.

Artiklen fortsætter under billederne.

Tristan Thompson (sort trøje) blev smidt ud for usportslig optræden. Foto: AP
Tristan Thompson (sort trøje) blev smidt ud for usportslig optræden. Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP
 

I overtiden var Golden State bedst og bragte sig hurtigt foran med ti point.

Den føring lykkedes det aldrig Cleveland at indhente, og dermed fører de forsvarende mestre nu 1-0 i serien, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Cleveland Cavaliers' største stjerne LeBron James var synligt skuffet over udfaldet af kampen.

Han var endnu en gang banens mest scorende og præsterede hele 51 point.

Stephen Curry blev den mest scorende spiller for Golden State med 29 point. Han blev suppleret af Kevin Durant og Klay Thompson, der begge scorede over 20 point i kampen.

De to hold mødes igen i Oakland søndag aften lokal tid i kamp to.

Se også: Laudrup-agent hævder: Michael Laudrup kandidat i Real Madrid

Se også: Pokerspil om Delaneys fremtid

Peter Schmeichel har formentlig allerede sikret indkomsten for 2018, efter han er blevet tv-vært hos den russiske tv-kanal RT. Foto: Rumle Skafte Kendte Klar til bunker af kaviar: Så meget tjener Schmeichel

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere