Kaos i storklub: Nu får træneren også sparket

Cheftræner Luke Walton er ligesom præsidenten Earvin "Magic" Johnson færdig i Los Angeles Lakers.

Luke Walton er færdig som træner i LA Lakers. Foto: HARRY HOW/Ritzau Scanpix
Luke Walton er færdig som træner i LA Lakers. Foto: HARRY HOW/Ritzau Scanpix

Basketballholdet Los Angeles Lakers får ny cheftræner i den kommende sæson.

Los Angeles Lakers er nået til enighed med cheftræner Luke Walton om at gå hver til sit, meddeler holdet.

Det sker efter endnu en skuffende sæson for det tidligere ellers så dominerende hold i NBA.

På trods af tilgangen af stjernespilleren LeBron James missede Los Angeles Lakers slutspillet for sjette sæson i træk, og der skal altså en ny træner til at vende den kedelige statistik.

- Vi vil gerne takke Luke Walton for hans dedikerede arbejde over de seneste tre år, og vi ønsker ham det bedste fremover, siger Los Angeles Lakers' general manager, hvilket svarer til at være sportsdirektør, Robert Pelinka.

Luke Walton forlader holdet med en kedelig statistik. Han førte holdet til 98 sejre og 148 nederlag i NBA.

Tidligere på ugen trak Lakers-præsident Earvin "Magic" Johnson sig tilbage oven på den skuffende sæson. Ifølge nyhedsbureauet AFP var Johnson uenig i en potentiel fyring af Luke Walton.

Los Angeles Lakers er med 16 NBA-titler det næstmest vindende hold i ligaens historie efter Boston Celtics. Det seneste mesterskab blev vundet i 2010.

Luke Walton er den fjerde træner, der er blevet fyret, efter at NBA-grundspillet er afsluttet. Sacramento Kings, Memphis Grizzlies og Cleveland Cavaliers har også fyret træneren.

Se også: Legende stopper ud af det blå

Se også: Legende rammer historisk lavpunkt

Se også: LeBron James overhaler Michael Jordan

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere