Det håndklæde, som Kobe Bryant bar på skuldrene under sin farveltale efter sin sidste NBA-kamp for Los Angeles Lakers, er solgt for 33.077 dollar på en auktion. Det skriver CNN.
Det svarer til 223.000 danske kroner.
Med håndklædet svøbt omkring ham for at opsuge sveden sluttede Kobe Bryant sin tale af med signatur-frasen 'Mamba Out'.
Pernille Blume deler frækt nøgenbillede
Derefter kastede Lakers-stjernen håndklædet ud i hænderne på en fan, inden han gik fra banen.
Håndklædet er siden solgt flere gange før den seneste online auktion.
Vinderbuddet lød søndag på 33.077 dollar. Køberen modtog også to brugte billetter til kampen i Staples Center 13. april 2016.
I den afskedskamp på hjemmebane scorede Kobe Bryant hele 60 point i Lakers-sejren på 101-96 over Utah Jazz.
Forarger med bikini-foto: - Hjernedødt
Jeff Woolf, præsident i Iconic Auctions, fortæller, at den vindende byder er kendt for sin enorme Lakers-samling, som skulle være en af de største i verden.
- Han er en dedikeret Lakers-fan. Han har en langsigtet plan om at skabe et museum i det sydlige Californien, siger Jeff Woolf til CNN.
Han tilføjer, at denne superfan tidligere har spenderet 30.000 dollar på en årbog fra Kobe Bryants gymnasietid.
Kobe Bryant døde 26. januar efter et helikopterstyrt i Calabasas nær Los Angeles i en alder af blot 41 år. Styrtet dræbte yderligere otte - deriblandt Kobe Bryants 13-årige datter, Gianna.
Han spillede hele sin 20-årige karriere for Lakers. Han vandt fem NBA-titler med holdet. 18 gange kom han på årets All Star-hold.
I 2008 i Beijing og 2012 i London vandt han OL-guld med USA.
Krig i kulissen: Få nu styr på det
Corona-fup: Bliver rige på spøgelseskampe
Mogens Palle har lige begravet sin kone: Livet er ikke den rene fest