Legendarisk sviner

Stjernen over dem alle i snooker, Ronnie O'Sullivan, kommer med en genial men også ganske arrogant sviner til de yngre spillere

Ronnie O'Sullivan har ikke den store tiltro til den kommende generation af snooker-spillere. Foto: Shutterstock
Ronnie O'Sullivan har ikke den store tiltro til den kommende generation af snooker-spillere. Foto: Shutterstock

Man kan rakke ned på sine konkurrenter, og så kan man jorde dem fuldstændig i et tv-interview.

Det sidste er, hvad snooker-stjerne Ronnie O'Sullivan valgte at gøre.

I et interview med BBC bliver englænderen bliver spurgt ind til, om han nogensinde ville have troet, at han mere end 25 år efter sin første optræden stadig spiller på et højt niveau.

-  Hvis du havde spurgt mig dengang, ville jeg formentlig have sagt nej, men når du ser på niveauet hos spillerne, vil jeg sige ja.

- Hvis du ser på de yngre spillere, der kommer op, så er de ikke rigtig gode. De fleste af dem ville klare sig som halv-anstændige amatører, eller ikke engang amatører. Mange af dem er så dårlige.

- Jeg skal formentlig miste en arm eller et ben for at ryge ud af top 50. Så det er derfor, vi stadig er med, fordi de er så dårlige længere nede.

Den er BBC's reporter dog ikke helt med på.

- Det er ikke så slemt.

- Jo, det er det, siger en grinende O'Sullivan.

Det kække svar deler vandene i kommentarerne under videoen på det sociale medier Twitter.

Scott Middler skriver: 'Er ikke en snooker-fan, så jeg ved ikke, om det, han siger, er teknisk korrekt, men det er stadig så massivt respektløst over for andre i hans sport. Tænk hvis Lionel Messi sagde, at han havde vundet Ballon d'Or, fordi de andre var så dårlige.'

En anden er uenig. Armonov skriver: 'Elsker Ronnie. Han siger altid sandheden, hvilket folk ikke kan lide. Forfriskende!'

44-årige Ronnie O'Sullivan har vundet VM fem gange - senest i 2013. Samlet har han vundet 36 titler.

Englænderen er ikke bleg for at fortælle sin mening om de yngre spillere. Foto: Matt West/BPI/Shutterstock
Englænderen er ikke bleg for at fortælle sin mening om de yngre spillere. Foto: Matt West/BPI/Shutterstock
 

Ronnie o'Sullivan er af eksperter - og mange snooker-kendere, at regne for historiens dygtigste spiller. Men væk fra bordet har han haft sine skandaler og balladesager at tumle med. Ekstra Bladet har eksklusivt mødt ham til en snak om nogle af dem. Foto: Jonas Olufson) Sport og Spil Blowjob, stoffer og store sejre: Mød snookerens Luis Suárez

Foto: Sebastian Vettel havde det svært på Silverstone. Foto: Frank Augstein / POOL / AFP) Sport og Spil Watt svinger kniven: - Gør helt ondt

Sport og Spil FCM's transfersommer: Sådan vil de handle

55 kommentarer
Vis kommentarer