Mens du sov: Flere rekordhandler chokerede

NBA gik bananas i nat. Flere af de helt store spillere skiftede hold og fik enorme kontrakter

Durant er godt nok skadet i et år, men fik alligevel en af de største kontrakter. Foto: Nick Turchiaro/USA Today/Ritzau Scanpix
Durant er godt nok skadet i et år, men fik alligevel en af de største kontrakter. Foto: Nick Turchiaro/USA Today/Ritzau Scanpix

I fodbold har man transferviduet, i verdens bedste basketball-liga, NBA, har man Free Agency.

Her kan holdene lave aftaler med de frie spillere, og det gik helt amok natten til mandag.

De største vindere, men samtidig også de største gamblere, var Brooklyn Nets.

De tilførte hele to superstjerner, nemlig Kevin Durant og Kyrie Irving.

Durant har tidligere ført Golden State Warriors til tops, men beskadigede sin akillessene ved dette års finaler og forventes ude et år. Irving har også været storspillende på et mesterskabshold, men dette år har der mest været tale om, at han spredte dårlig stemning på sit hold i Boston.

Durants kontrakt kommer til at hedde 164 millioner dollars (1,08 mia. kroner) for fire år, mens Irvings lyder på 141 millioner dollars (927 millioner kroner) for samme periode. Derudover fik Brooklyn den rutinerede center DeAndre Jordan.

Durants kontrakt er den største nogensinde for en spiller, der skifter hold.

Men det var ikke engang de største kontrakter, der blev indgået.

Tobias Harris, som endnu ikke anses som en af de store i NBA og ikke engang har fået Allstar-kamp, scorede en kontrakt til en værdi 1,18 milliarder kroner hos Philadelphia, hvor han også spillede det meste af sidste sæson. Det er også en rekord for en spiller uden Allstar-delen på sit cv.

Semifinalisterne fra Milwaukee Bucks lagde samtidig kassen til deres næstbedste spiller, Kris Middleton, som fik en kontrakt til 1,17 milliarder kroner.

Denver Nuggets åbnede også den store pengepung og gav talentfulde Jamal Murray 1,12 millarder for fem års service.

Kæmpen fra Letland, Kristaps Porzingis, scorede også kassen i går, selvom han også har døjet med skader. Han fik en kontrakt til 1,04 millarder.

Af andre vigtige aktioner kan nævnes, at Kemba Walker gik til Boston Celtics for at erstatte Irving, mens holdet så slap forsvarsankeret Al Horford til rivalerne fra Philadelphia. De måtte så opgive Jimmy Butller, som skal være stjernen i Miami.

De tabende finalister fra Golden State Warriors fik Brooklyn Nets' livlige kreatør DeAngelo Russell til at supplere Stephen Curry. Det forventes også, at Warriors beholder Klay Thompson. Det kommer dog til at koste kassen.

Og så mangler vi faktisk stadig at se, hvor en af de største på markedet skal hen.

Den bedste spiller på mesterskabsholdet Toronto Raptors, Kawhi Leonard, mangler stadig at sætte sin underskrift, så spændingen er stadig intakt i en af de sjoveste perioder i NBA.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere