Mester udelukket fra sin sport: Nu er han død

Den amerikanske kunstskøjteløber John Coughlin blev for nyligt udelukket for sin sport. Nu er han fundet død af politiet i Kansas

Coughlin (tv) blev 33 år. Foto: Ritzau Scanpix
Coughlin (tv) blev 33 år. Foto: Ritzau Scanpix

Dagen efter, at den pensionerede kunstskøjteløber og efterfølgende TV-ekspert John Coughlin, blev suspenderet fra sporten, blev han fundet død.

Det skriver CNN, der kører nyheden som breaking news. Politiet vurderer ikke, at der ligger noget kriminelt bag Coughlins død.

Samtidig bekræfter den amerikanske kunstskøjte-forening dødsfaldet på deres Twitter.

I 2011 og 2012 vandt han de nationale mesterskaber i USA i parløb med henholdsvis Caitlin Yankowskas og Caydee Denney, og det blev til en sjetteplads og ottendeplads ved VM. Efter karrieren stoppede i 2014, har han ageret tv-ekspert og trænet flere kunstskøjteløbere.

Coughlin vandt to nationale mesterskaber. Foto: Ritzau Scanpix
Coughlin vandt to nationale mesterskaber. Foto: Ritzau Scanpix

7. januar blev han placeret under restriktion fra The US Centre for SafeSport, og 17. januar blev det så opgraderet til en udelukkelse fra sporten.

SafeSport har dog ikke uddybet over for amerikanske medier, hvad baggrunden er for suspenderingen.

Tidligere i januar kommenterede Coughlin selv SafeSports beslutninger:

- Selvom jeg ønsker, at jeg kunne snakke frit om de ubegrundede anklager mod mig, så forhindrer SafeSports regler mig i at gøre det, da sagen stadigvæk er under behandling.

Den tidligere dobbelte olympiske kunstskøjteløber fra USA, Johnny Weir, er også berørt af dødsfaldet og omtaler Coughlin som en talentfuld sportsmand, der også kunne lave sjov.
 

Hjælp til selvmordstruede

Hvis du har tanker om at begå selvmord - eller frygter, at et andet menneske vil begå selvmord - så er der mange muligheder for hjælp. Livslinien er en landsdækkende frivillig organisation, hvor der tilbydes både telefon-rådgivning og rådgivning over nettet.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-04.

Læs mere Livsliniens hjemmeside HER.

Se også: Tidligere cykelrytter Gert Frank er død

Se også: Dansk cykelprofil i chok over dødsfald: - Han var for ung til at dø

Foto Se alle billederne: Tidligere cykelstjerne Gert Frank er død

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere