MMA-profil i taxi-skænderi: Fundet død ved tankstation

Den tidligere UFC-kæmper Rodrigo de Lima har mistet livet efter et skænderi med en Uber-chauffør, der udviklede sig på dramatisk vis

Rodrigo de Lima nåede en kort karriere i UFC. Foto: Zuffa LLC via Getty Images
Rodrigo de Lima nåede en kort karriere i UFC. Foto: Zuffa LLC via Getty Images

Hvad der skulle have været en helt almindelig tur med taxa-servicen Uber, udviklede sig på tragisk vis for 28-årige Rodrigo de Lima.

Den tidligere UFC-kæmper befandt sig søndag i en bil i den brasilianske by Belem, men den gode stemning blev hurtigt til dødsens alvor, da de Lima og Uber-chaufføren begyndte at skændes.

I sidste ende stoppede chaufføren bilen, og det udviklede sig til et fysisk sammenstød, inden chaufføren kørte væk. Her stoppede det dog ikke. 

Få øjeblikke senere var chaufføren tilbage, og her kørte han ifølge det lokale medie Oliberal de Lima ned bagfra.

MMA-kæmperens liv stod ikke til at redde.

Stort talent
Brasilianeren var fra helt ung et stort MMA-talent, og det sendte ham helt til kampsportens superliga UFC, hvor han kæmpede til UFC FIght NIght 43 og 60. Her tabte han til henholdsvis Neil Magny og Efrain Escudero.

Siden har han kæmpet i andre sammenhænge og fokuserede i øjeblikket på jiu-jitsu sammen med sin ven Michel Prazeres, der også gør sig til i UFC.

På sigt håbede Rodrigo de Lima at gøre comeback i UFC-sammenhæng, men den chance fik han aldrig.

I stedet blev han fundet død ved en tankstation i udkanten af Belem på grund af et simpelt skænderi.

Med hjælp fra vidner har politiet et navn på den mistænkte, men det er endnu ikke lykkedes at pågribe ham.

Brasilianeren efterlader sig kone og to børn.

Se også: MMA-babe gav strand-onanist en på skallen

Foto: Anthon Unger MMA - 11. apr. 2019 - kl. 15:18 Mark O. forgyldes ved sejr: Det svarer til tre olympiske lege

Foto: Anthon Unger MMA - 11. apr. 2019 - kl. 10:50 Storkamp officiel: Patrick Nielsen og Mark O. tørner sammen

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere