Ærlig Patrick: - Det er de to muligheder, jeg har

Patrick Nielsen er klar over, at der venter en stor mundfuld, når han går i oktagonen 8. juni mod Mark O. Madsen. Dedikation og hård træning skal sikre bokseren succes på den uvante scene

Hør hvad Patrick har at sige om kampen mod Mark O. Madsen.

FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Et større antal mennesker med kendskab til såvel boksning som MMA har undret sig over Patrick Nielsens kamp mod Mark O. Madsen.

For hvad pokker har bokseren gang i?

Umiddelbart synes det svært at lure, hvor hans muligheder for sejr ligger. En kinamand ville have større chancer.

Men sådan ser Patrick Nielsen ikke på det. Selvom han har tabt sine seneste to boksekampe, og selvom han har kæmpet det seneste lange stykke tid med at finde en promotor, der ville repræsentere ham og som ikke har en dyster fortid med voldtægtsdomme på cv'et, så nægter han at give op.

- Jeg har leget med tanken om en MMA-kamp længe, og hvorfor så ikke tage den bedste danske kæmper pt.? Jeg satser højt, og så må vi se, hvad det bringer, sagde han på torsdagens pressemøde og tilføjede med et smil, at han i hjemmet har taget sin del af MMA-kampe med sine brødre, så han ikke dukker op helt uden erfaring.

Patrick Nielsen  bevæger sig ud på ukendt terræn, når han skal deltage i sin første MMA-kamp mod Mark O. Madsen. Foto: Thomas Sjørup
Patrick Nielsen bevæger sig ud på ukendt terræn, når han skal deltage i sin første MMA-kamp mod Mark O. Madsen. Foto: Thomas Sjørup
 

Hård træning og dedikation
Han er dog klar over, at det er en solid mundfuld, der venter 8. juni.

- Mark er rigtig stærk, og han kommer med den baggrund (brydning, red.) og har kæmpet syv MMA-kampe. Men jeg har mine egne fordele. Jeg har så meget rutine og ved, hvordan det skal afvikles. Jeg har stærke mænd bag mig, der kan guide mig på vej.

- Jeg er rigtig optimistisk og tror på, at jeg kan vinde, sagde han til Ekstra Bladet.

- Hvad skal der til, før det kan ske?

- Hård træning og dedikation. Det er de to muligheder, jeg har.

Patrick Nielsen  bevæger sig ud på ukendt terræn, når han skal deltage i sin første MMA-kamp mod Mark O. Madsen. Foto: Thomas Sjørup
Patrick Nielsen bevæger sig ud på ukendt terræn, når han skal deltage i sin første MMA-kamp mod Mark O. Madsen. Foto: Thomas Sjørup
 

Økonomien betyder ikke så meget
Han tilføjer, at han har allieret sig med trænere udefra, og at han træner thaiboksning, MMA og almindelig boksning.

- Hvad er din primære motivation?

- Jeg har haft en interesse for det her i lang tid. Nu får mulighed for at hoppe i det. Så ved du hvad, så gør jeg det bare.

- Og det økonomiske aspekt. Hvad med det?

- Det betyder ikke så meget lige nu. Lige nu er det mere interessen.

- Vil du kunne klare dig med boksningen alene mod Mark O. Madsen?

Nej, der skal mere til. For så kunne det lige så godt være en boksering. Man kan altid opgradere sig selv. Og det ser jeg altid meget frem til, forklarede han.

Sport og Spil Superligaen Indefra: FCK henter ombejlet målmandsprofil

Sport og Spil Fra nulbon til landsholdet: Bomberens utrolige karriere

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere