‘København, hvad så!’ skreg Nicolas Dalby, da han netop var blevet kåret som vinder i sin comeback-kamp i Ultimate Fighting Championship, UFC.
Publikum skreg tilbage til den 34-årige dansker, så taget nærmest lettede i Royal Arena.
Nicolas Dalby vandt med et enstemmigt dommerpanel og scorerne: 29-28. Han besejrede den hærdede, rutinerede brasilianer Alex Oliveira i en ualmindeligt hård duel, der flere gange endte på gulvet.
Dalby dominerende med sin aggressive stil i kampens indledning med høje, hurtige spark og flyvende knæ.
Men den 31-årige brasilianer havde en mission om at bringe MMA-kampen ned på kanvassen. Og det lykkedes han i høj grad med.
Selvom det til tider så ud til at være en vanskelig opgave at besejre Alex Oliveira på gulvet, så var det den brølstærke Dalby, der flere gange endte i de dominerende positioner og dermed kunne få sendt et par seriøse knytnæveslag i smasken på sin modstander.
Fotos: Anthon Unger
I 2. omgang klagede brasilianske Oliveira over, at Dalby havde prikket ham i øjet med et hårdt slag, men kampen fik lov til fortsætte.
3. omgang blev afgørende for Dalby, der vendte et uheldigt brasiliansk takedown til dominans med både albuer og en slagserie af knytnæver i hovedet på Oliveira, der nok havde mødt sin overmand i det historiske UFC-stævne i København.
Lokomotivet løftede Dannebrog-flaget i stor triumf og blev hyldet af de flere tusinde tilskuere i den udsolgte arena.
Han har proklameret, at han vil gå efter titelbæltet i weltervægtsklassen og bryde ind i Top 10 i UFC-regi. Det var første skridt på vejen med sin sejr i UFC-comebacket.
Overvandt indre dæmoner: Det ændrede mit liv