Annonce:
Annonce:

Brutal dansker fik modstander til at besvime: - Det er ikke noget nyt

Svenske Matthias Freyschuss besvimede, da Mark O. Madsen fik fat i ham i MMA-buret lørdag aften

Annonce:
Følg MMA

Det så brutalt ud, da Mark O. Madsen på bare 25 sekunder vandt sin comeback-kamp i MMA lørdag aften.

Modstanderen, svenske Matthias Freyschuss, blev først ramt af en lige højre, derefter et hook, og så fik Mark O. fat om nakken på ham, hvorefter det for alvor var godnat for modstanderen.

Som tv-klippet viser, blev han låst godt og grundigt af sin danske modstander, der ikke slap grebet igen, før dommeren stoppede kampen.

Da var Freyschuss besvimet, da det var lykkedes Mark O. at lukke for blodtilstrømningen til hjernen.

Havde det stået til den danske sejrherre, var kampen blevet afbrudt tidligere.

- Jeg talte med dommeren efterfølgende, for jeg syntes, han fik lov at hænge der for længe, fortæller han til Ekstra Bladet dagen derpå.

Annonce:

- Dommeren fortalte mig, at han ikke kunne se noget. Jeg havde gerne set, at han havde klappet sig ud selv, siger han med henvisning til, at modstanderen selv havde kunne stoppet opgøret, før han besvimede.

Et helt almindeligt brydegreb
De første sekunder gik med, at kæmperne lige skulle se hinanden ud. Men så ramte danskeren plet første gang.

- Jeg ramte ham hårdt med højre, så han var rystet. Han rejste sig, og så ramte jeg med en halv hook, halv uppercut. Og så fanger jeg ham i en guillotine.

- Det ser sgu lidt brutalt ud…

- Det er et helt almindeligt brydegreb, jeg har benyttet mig af tusindvis af gange. En af mine favoritter. Jeg kunne mærke, jeg havde fat i ham, og han kæmpede imod. Det føltes som om, han gjorde modstand. Men jeg vidste slet ikke, at det var slut. Overhovedet, siger han med reference til, at Freyschuss besvimede undervejs.

Freyschuss er knækket og sendt i gulvet af den olympiske sølvvinder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Freyschuss er knækket og sendt i gulvet af den olympiske sølvvinder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
 

Han tilføjer, at han har prøvet at trykke folk så hårdt, at de er besvimet af det.

- Der er ikke noget nyt i det, kommer det.

Annonce:

Da Ekstra Bladet fanger Mark O. Madsen, er han ved at tjekke ud fra hotellet, han har overnattet på. Og han medgiver, at selvom kampen var hurtigt overstået, så har der været tryk på.

Ingen kontrakt
- Det har været nogle intense dage, så jeg skal lige falde ned. Den står på familietid det næste stykke tid, siger han og afbryder nærmest sig selv:

- Men det har slet ikke været som med brydningen, hvor jeg ofte er af sted to uger ad gangen. Gerne i Østeuropa. Her har jeg trods alt trænet meget hjemme.

- Men for lige at vende tilbage til kampen. Det var ikke meget underholdning, du gav folk i hallen…?

Lang tænkepause…

- Jeg har det sådan, at det er en opgave, jeg skal udføre. Og der er to måder at komme ud på: Enten stopper dommeren kampen, eller også er det en af os, der klapper sammen, siger han og får samtidig svaret, at det ikke handler om underholdning undervejs.

Der tæller kun sejren.

Hvor og hvornår en næste kamp ligger, er der ingen sikkerhed om.

- Jeg har ikke skrevet kontrakt med nogen og er som sådan fri til, hvad det skal være. Lige nu fokuserer jeg på det rent sportslige og på træningen med Martin (Kampmann, red.). Vi har fundet hinanden i et godt samarbejde, og det handler om at udvikle mig og mit game, fortæller han og tilføjer, at han da havde håbet at få prøvet mere af sin boksning af i buret lørdag aften.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

DAGENS EKSTRA BLADET+

Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: