Conor McGregor anholdt

MMA-stjernen er blevet anholdt i Miami. Han er nu sigtet for røveri, efter han angiveligt tog en fans telefon og smadrede den

En lettere grinende Conor McGregor løslades her mod en kaution på 83.000 kroner. Video: AP/SNTV

Først havde han fejret sin mors 60 års fødselsdag, og så gik turen videre ud i Miamis natteliv. Men det fortsatte ikke med at være helt så festligt for Conor McGregor.

UFC-stjernen blev anholdt kl. 5 om natten udenfor den berømte natklub LIV, som har til huse i det fashionable hotel Fontainebleu Miami Beach.

Ifølge det lokale politi sigtes Conor McGregor for røveri og gadeuorden.

Se også: Gør som Caroline: MMA-babe smider kludene

McGregors handlinger er noteret hos politiet i Miami, fortæller BBC.

- Offeret forsøgte at tage et billede af den anklagede med sin telefon. Den anklagede slog derpå telefonen ud af hånden på ham, hvilket fik den til at falde til jorden, står den.

- Den anklagede trampede så på den flere gange og smadrede den. Den anklagede samlede herefter telefonen op og gik væk - og fratog ham den altså. Den anklagede er fundet og anholdt.

Det står også noteret, at offeret er en 22-årig mand, og at telefonen skulle have en værdi på 1.000 dollars, altså cirka 6.600 kroner.

Det hele er fanget på overvågningskameraer.

Politiet fangede ikke Mcgregor på stedet, men fandt ham senere i hans hybel nær stranden.

Det blev et meget kort besøg i politiets varetægt, for han blev løsladt mod kaution, som beløb sig til 12.500 dollars. Det svarer til næsten 83.000 danske kroner.

- I går aftes var Conor McGregor involveret i en mindre strid om en mobiltelefon. Det resulterede i et opkald til politiet, udtaler Samuel J. Rabin Jr., McGregors advokat, i en erklæring.

- Hr. McGregor sætter pris på, at ordensmagten reagerede og lover at samarbejde fuldt ud, tilføjer advokaten.

Den 29-årige Conor McGregor tørner i slutningen af august sammen med Floyd Mayweather i Las Vegas. Foto: AP Sport og Spil MMA-stjernens vilde liv

Foto: Conor McGregor anholdt
Foto: Conor McGregor anholdt

Den irske fighter har været i karambolage med loven før, bl.a. i april hvor han angreb en bus. Her var ærkerivalen Khabib Nurmagomedov målet for McGregor.

Han undgik fængsel, men blev idømt samfundstjeneste.

I ringen har han også været indblandet i kontroversielle episoder. I oktober fik han et halvt års karantæne af Nevada State Athletic Commission efter sin rolle i vanviddet, der udspillede sig efter kampen mod førnævnte Khabib Nurmagomedov.

McGregor er i øjeblikket i Florida med kæresten Dee Devlin og sønnen Conor Jr., som er fulgt med ham til USA, hvor han forbereder sit UFC-comeback.

UFC har endnu ikke reageret på superstjernens seneste handling.

Se også: BANG! Vild knockout-sejr til dansker

Se også: Dansk viking tog VM-bæltet

Se også: Dansk OL-helt triumferer i blodigt drama

Jonas Mågård i aktion ved et MMA-stævne i Brøndby i 2014. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Dansk MMA-stjerne dømt: Kvalte 16-årig til bevidstløshed

71 kommentarer
Vis kommentarer