Dansk nedtur: - Næsten 'worst case scenario'

Nicolas Dalby led et noget skuffende nederlag ved Fight Island, men har mod på meget mere

Nicolas Dalby kunne ærgre sig efter sit skuffende nederlag i første runde. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nicolas Dalby kunne ærgre sig efter sit skuffende nederlag i første runde. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det gik ikke som håbet for Nicolas Dalby ved UFC Fight Island.

Canadiske Jesse Ronson fik bugt med danskeren allerede i første runde efter knap tre minutter, da de to weltervægts-kæmpere mødtes lørdag aften dansk tid.

Dalby udtrykte efterfølgende sin skuffelse på sociale medier, og dem uddyber han over for Ekstra Bladet.

- Det var næsten worst case scenario. Jeg havde jo helt andre tanker om den kamp, siger Nicolas Dalby.

- Det havde kun været værre med tre runders ydmygelse, tilføjer han.

Kæmpe nedtur: Dansk favorit fik klø på tre minutter

I selve opgøret er Dalby ikke i tvivl om, hvad der gik galt.

- Jeg lavede en teknisk og måske også taktisk fejl. Jeg opsøgte nemlig slagene for hurtigt, og så jeg gik ind i hans venstre hånd, siger han.

- Fra den rammer, til jeg kommer mig selv, har han armen om min hals. Han har mange sejre på den teknik, så da den sad, prøvede jeg, men mine muligheder var løbet ud, tilføjer han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tre minutter, og så var Nicolas Dalby (nederst) slået af Jesse Ronson. Foto: UFC/Ritzau Scanpix
Tre minutter, og så var Nicolas Dalby (nederst) slået af Jesse Ronson. Foto: UFC/Ritzau Scanpix
 

Ser fremad
Nicolas Dalby har ikke tænkt sig at dvæle for meget ved sit skuffende nederlag.

Selvom forventningerne var større, har han lært, hvordan man håndterer nederlag som disse.

Dalby har været inde og ude af sporten, blandt andet da han var i en svær periode med både depression og alkoholmisbrug.

Fra depression og druk til kæmpe succes

- Jeg har brugt halvandet år af mit liv på at kigge på at have ondt af mig selv. At se i bunden af ølflasker og på tomme pizzabakker.

- Herfra har jeg to muligheder. Jeg kan så et frø med selvhad og ærgrelse, eller jeg kan lære af mine fejl og komme videre. Jeg har lært, at jeg ikke kan ændre ved mine fejl, men at jeg kan komme videre fra dem, fortæller Nicolas Dalby.

Nederlaget blev indkasseret ved den meget omtalte UFC-begivenhed 'Fights Island', der afvikles på Yas Island i Abu Dhabi og uden publikum.

Øen, som Dalby ankom til forrige onsdag for at gå i karantæne, er blevet valgt af UFC til stævnet for at imødekomme retningslinjerne i forhold til coronavirussen.

Læs mere om begivenheden her:

Dansker udvalgt til historisk 'Fight Island'

Den tomme arena gjorde dog ikke Dalby noget.

- Egentlig var det meget som så mange andre stævner. Publikum er mere sekundært, jeg lagde dårligt mærke til det faktisk, fortæller han.

Kender sit niveau
Trods det noget skuffende nederlag, er Dalby klar til kamp igen, når det skal være.

For 'Lokomotivet', som han går under, buldrer bare videre.

- Selvfølgelig er det pisseærgerligt, og jeg går herfra med en mindre pose penge, end jeg håbede. Men jeg ved, at jeg har evnerne. Jeg skal bare videre. Jeg er klar til kamp næste måned, hvis det skal være, fortæller Nicolas Dalby.

Det var 35-årige Dalbys fjerde nederlag i karrieren. Til gengæld står han noteret for 18 sejre.

Landsholdslæge død af coronavirus - 48 år gammel

Gigant-brag i fare