Dansk OL-stjerne i kæmpe sats: Kan score kassen på ny drøm

Der er ikke mange penge i at skifte brydning ud med MMA lige nu og her for Mark O. Madsen, der dog øjner store pengepræmier i fremtiden

Der er ikke mange penge i dansk brydning, hvor Mark O. Madsen igennem flere år har levet på Team Danmark og Danmarks Brydeforbunds nåde.

Penge kommer det heller ikke til at vælte ind med i første omgang, når den OL-sølvinderen fra Rio skifter brydning ud med kampsporten MMA.

På Crown Plaza i Ørestaden annoncerede Danmarks bedste bryder, at han trækker sig tilbage fra den sport, som han har dyrket, siden han var seks år gammel.

Satser alt
Dermed går han fra at være en statsstøttet idrætsudøver til at være afhængig af andre bidragsydere i form af samarbejdspartnere, som kan se potentialet i, at han nu kaster sig over MMA.

- Min revisor er bestemt ikke glad for min beslutning om at skifte brydning ud med MMA, fortæller han med et smil på læben.

- Vi kommer muligvis ikke ud på den anden side med mange penge, men vi får en anden form for valuta.

Den valuta, som Mark O. Madsen snakker om, er mere tid sammen med familien. Som bryder er han vant til, at være på træningslejr flere gange om året og ofte længere tid af gangen.

- Vi får mere tid sammen som familie. Jeg har været væk rigtig mange gange og været på lange træningslejre.

- I MMA foregår træningen i 'gyms'. Der giver mulighed for at strikke tiden sammen, så der er mere tid til familien.

Øjner økonomisk gevinst
De økonomiske udfordringer får ikke Mark O. Madsen til at ryste i bukserne. Selvom han i mange år er blevet støttet af Brydeforbundet og Team Danmark, så er han vant til at sætte næring efter tæring.

- Jeg har altid levet på et stramt budget, og det kommer vi givetvis også til nu.

Hvis det lykkedes den ny-kårede MMA-kæmper at få sin drøm om en UFC-kamp opfyldt, så kan han se frem til større præmiepenge, end han er vant til fra brydning, og det var også med i overvejelserne, da beslutningen skulle tages.

- Den økonomiske del af MMA er væsentlig mere interessant end brydning.

- Jo støre satset er, jo større er guleroden i sidste ende. Jeg synes, at det matcher rigtig godt i forhold til, at jeg også satser meget nu.

Hvor lang tid familien Madsen kan holde økonomien kørende afhænger af de samarbejdspartnere, som de skal ud og finde, men selv vurderer Mark O. Madsen, at han skal stå i en UFC-kamp inde for de næste to år, før han må lægge projektet på hylden.

Se også: Ramt af personlig nedtur: Dansk stjerne tog kontakt til legende

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere