Dansker jubler: Scorer kontrakt hos gigant

Den 26-årige MMA-kæmper Mads Burnell har skrevet kontrakt med verdens mest succesfulde management inden for MMA, Dominance MMA. Han er nu i selskab med navne som Khabib Nurmagomedov og Kamaru Usman

Mads Burnell da han 9. marts 2019 besejrede Ahmed Vila på 50 sekunder foran 2500 mennesker i K.B. Hallen. Foto: Finn Frandsen/Polfoto
Mads Burnell da han 9. marts 2019 besejrede Ahmed Vila på 50 sekunder foran 2500 mennesker i K.B. Hallen. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Nu er der rigtig godt nyt til danske MMA-fans.

Den 26-årige talentfulde kæmper Mads Burnell kunne den anden dag annoncere på sin Facebook, at han har skrevet kontrakt med verdens mest succesfulde MMA-management, Dominance MMA.

Den unge dansker får dermed Ali Abdelaziz som manager. En skikkelse, der er ualmindeligt godt kendt hos verdens største MMA-forbund, UFC.

Dominance MMA, det kommer lidt ud af det blå – i hvert fald for udenforstående. Hvordan er det kommet i stand?

- Jeg var i Vegas og træne, og der har jeg en kammerat, som også er kæmper. Jeg spurgte ham, hvem han kunne anbefale.

- Han fortalte mig, at han selv arbejdede for Ali og Dominance MMA, og at han klart ville anbefale ham, fordi han har set hvor hårdt han (Ali Abdelaziz red.) arbejder for sine fighters.

- Så han fortalte mig, at han ville tage fat i Ali og sætte en træning op. Så mødtes jeg med dem, og havde en træning og en snak med Ali. Det var egentlig det, fortæller Mads Burnell.

Hvad betyder det for dig, at du nu er i stald hos Dominance MMA?

- Det er selvfølgelig rigtig godt. De er p.t de førende inden for at håndtere mma-kæmperes karriere, og få deres fightere ind de rigtige steder.


Mads Burnell er, ligesom de fleste af Dominance MMA's kæmpere, en ualmindeligt dygtig bryder. Han er dog også god for en knockout, fortæller hans rekordliste. Foto: Linda Johansen
Mads Burnell er, ligesom de fleste af Dominance MMA's kæmpere, en ualmindeligt dygtig bryder. Han er dog også god for en knockout, fortæller hans rekordliste. Foto: Linda Johansen

Medfører det nogle store ændringer, at du nu er hos Dominance MMA?

- Jeg har lært, at det i den her branche handler om at omgive sig med de rigtige mennesker, der har de rigtige kontakter. Det føler jeg, at Ali og Dominance MMAs arbejde beviser. De har de rigtige forbindelser til de rigtige mennesker.

Nu er vi lige midt i en periode, hvor alt er lidt uklart. Men hvad er målsætningen for 2020

- Jeg fortsætter med at arbejde hårdt. Jeg kunne godt tænke mig 2-3 kampe i år, men nu må vi se hvad tiden byder med alt det her corona, der lukker hele verden ned.

Er målet at lande en kontrakt i UFC igen?

- Målet er selvfølgelig de 3 C’er..

- Championships, Checks and Cadilliacs - haha. Det kræver selvfølgelig mega hårdt arbejde, de rigtige mennesker med positiv energi omkring mig, at fortsætte med at have benene på jorden og en masse dedikation, fortæller Mads Burnell.

Du kan se et billede, fra da Mads Burnell trænede med Khabib Nurmagomedov for nogle år tilbage herunder. Mads Burnell står som nummer fire fra højre. Ali Adbelaziz, der er danskerens nye manager, står som nummer seks fra højre. Khabib Nurmagomedov står som nummer to fra venstre.

Fornemt selskab
Mads Burnell er dermed kommet i rigtig fornemt selskab.

Dominance MMA og Ali Abdelaziz har nemlig nogle af sportens helt store navne i stald udover den nysignede dansker.

Navne som Khabib Nurmagomedov, Kamaru Usman og Henry Cejudo, der alle tre er indehavere af bælter inden for deres vægtklasse, er fremover holdkammerater med den talentfulde fighter fra Husum.

Også danske Mark O. Madsen er i stald hos Dominance MMA.

Mads Burnell kæmpede sidst tilbage i november, hvor han udbyggede sin rekordliste til 13 sejre. Han har derudover haft tre nederlag i sin karriere.

Se også: Her er der ingen karantæne: Helt håbløst!

Se også: Fra depression og druk til kæmpe succes

Mark O. Madsen på Rigshospitalet efter sin operation. Foto: Anthon Unger MMA - 13. mar. 2020 - kl. 10:49 Mark O. opereret: Prøvede at pille sine tænder ud

Mark O. Madsen giver svar på tiltale. Foto: Anthon Unger MMA - 14. mar. 2020 - kl. 11:28 Anklaget for at optage sengeplads: 'Små sko'

6 kommentarer
Vis kommentarer