Der er store forventninger til den tjetenske diktator Ramzan Kadyrovs bare 16-årige søn Ali Kadyrov.
Teenageren har tidligere vundet en boksekamp, hvor modstanderen uden at have været i gulvet blev talt ud af kamplederen. Her blev han kaldt 'Ali' med henvisning til den store Muhammad Ali.
Og i sin første MMA-kamp fredag trak Ali Kadyrov sig også sejrrigt ud af kampen mod Islam Akbarov med en teknisk knockout i første omgang. Denne gang var modstanderen dog i måtten, inden dommeren stoppede opgøret og erklærede unge Kadyrov som vinder af duellen.
Det har dog ikke helt været nok til at overbevise sportsverdenen om, at der ikke var tale om aftalt spil. Tværtimod.
Mange fans af MMA er uimponerede over, hvordan den tjetenske leders søn begik sig i sin første kamp, men også over kampens udvikling.
- Med UFC-stjernen Khamzat Chimaev i sit ringhjørne fik Eli Kadyrov - søn af den tjetjenske diktator Ramzan Kadyrov - sin første professionelle MMA-sejr i en åbenlyst 'fixet' kamp, skriver journalisten Karim Zidan om kampen på Twitter.
Khamzat Chimaev er en svensk-tjetjensk UFC-kæmper, der har tætte bånd til den tjetjenske leder, og han var også ude og storrose den unge Kadyrov for sin første kamp.
Det skal blive interessant at se, om den 16-årige kæmper, hvis far også ejer to MMA-organisationer ifølge Expressen, kan fortsætte sin ubesejrede stil.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Ekstra Bladet giver dig hver dag et overblik over de seneste nyheder fra krigen i Ukraine