Drillet med ludernavn: Indlagt sammen efter blodig fight

Hjemmebanefavoritten Dan Hooker og amerikanske Paul Felder endte sammen på hospitalet efter UFC Fight Night i Auckland, New Zealand

Paul Felder (tv) tager imod slag fra Mike Perry ved UFC 226. Foto: John Locher/Ritzau Scanpix
Paul Felder (tv) tager imod slag fra Mike Perry ved UFC 226. Foto: John Locher/Ritzau Scanpix

Se også: Tre gange ambulance i 2020: - Føles som hul i panden

Det endte lidt i skyggen af boksebraget mellem Tyson Fury og Deontay Wilder, men MMA-verdenen bød også på et af de mere specielle brag sidste weekend ved UFC Fight Night i Auckland, New Zealand, hvor Dan "The Hangman" Hooker og amerikanske Paul "The Irish Dragon" Felder tørnede sammen i buret.

Efterfølgende har det onde blod mellem kæmperne været erstattet med voldsom gensidig respekt. De to erfarne UFC-kæmpere endte da også aften sammen på hospitalet.

De blev efter opgøret begge kørt til hospitalet sammen for at få tjekket deres respektive skader ud.

Og det betød offentliggørelsen af et meget respektfuldt tweet.

Paul Felder leverede allerede lige efter kampen et meget emotionelt interview i oktagonen efter kampen, hvor han fortalte, at han ikke var sikker på, at han ville være at finde i UFC fremover.

Afsavnet til hans 4-årige barn derhjemme er for stort til, at han vil forsætte den hårdtslående livsstil.

Det fik Dan Hooker til at udtale sin dybfølte respekt for Paul Felder, og han havde pludselig ikke andet en rosende ord tilovers for sin modstander.

Meget bemærkelsesværdigt - for inden kampen havde der virkelig været ondt blod mellem de to.

Drillet med navn
De to kæmpere havde nemlig en vis historik inden fighten, der ikke gjorde lørdagens opgør mindre interessant.

Dan Hooker kaldte ved UFC Fight Night 128 i 2018 sin modstander ud, som det så ofte sker, i et interview efter sin TKO-sejr over Jim Miller. Det specielle var bare, at Paul Felder denne aften fungerede som ekspertkommentator ved stævnet og kunne derfor tage imod Dan Hookers udfordring ansigt til ansigt.

En udfordring, Paul Felder i øvrigt satte pris på, da han længe havde ventet på en med 'mod nok' til at udfordre ham ansigt til ansigt.

Den gode stemning blev dog med et enkelt tweet ændret drastisk.

Den newzealandske kæmper har nemlig et efternavn, der godt kan give helt andre associationer.

Det var ikke gået Paul Felders næse forbi, der sendte ovenstående meme ud i et tweet.

Så startede balladen ellers.

Dan Hooker kunne bestemt ikke se det morsomme i opslaget fra Paul Felder.

Snarere tværtimod. Han mente, at amerikaneren uden grund havde gjort opgøret personligt, og havde krydset en linje, man ikke skulle krydse. At lave grin med Dan Hookers efternavn, som han giver videre til sine børn, skulle ikke gå ustraffet hen, udtalte han.

Så var der ligesom bagt op til det opgør.

Tæt fight
Paul Felder kom ud fra sit omklædningsrum til tonerne fra "Born in the USA", der om noget satte gang i det newzealandske publikum. Amerikaneren har kæmpet mange af sine store kampe på udebane og vundet, og han lignede en mand, der ikke var skræmt over endnu en udebane fight.

Inden de to kamphaner kunne gå i flæsket på hinanden, skulle den sædvanlige snak fra kamplederen overståes.

- Touch gloves, lød det fra kampleder Marc Goddard.

Det kunne han glemme alt om.

Dan Hooker vendte sig iskoldt og gik tilbage til sit hjørne.

Fra kampens start var Dan Hooker nærgående med læg-spark, der tydeligt havde sin effekt på Paul Felders benstilling.

Men amerikaneren er en erfaren UFC-kæmper, og gik konstant fremad i en tæt fight.

Særligt 3. runde var en fight, hvor der blev givet og taget imellem de to.

Dan
Dan "The Hangman" Hooker (tv red.) i kamp mod Marc Diakiese ved UFC 219Foto: John Locher/Ritzau Scanpix

Se også: - Uden Bendtner havde det set anderledes ud

Dan Hooker havde tydeligt arbejdet med at holde den rette afstand til sin modstander, hvilket han igennem kampen havde god nytte af.

Kampen måtte ud i mesterskabsrunderne 4 og 5, og her var det særligt tydeligt, at de to kamphaner havde gjort skade på hinanden.

Paul Felder fik i første omgang en skade ved højre øje, og det lignede ikke, at han kunne se ordentligt.

Dan Hooker lukkede derimod ikke munden meget i de sidste to omgange, hvilket godt kunne tyde på problemer med kæben.

Fighten gik alle fem omgange og måtte derfor afgøres på point.

Dommerne så en meget tæt kamp, der blev afgjort på en 'split decision'.

47 - 48, 48 - 47, 47 - 48

To af dommerne gik Dan "The Hangman" Hookers vej, og han kunne ende aftenen i Auckland med en sejr til hjemmebanepublikummet.

Og mens optakten havde været ond og kampen i buret det samme, så endte de to fightere altså med respekt for hinanden ved sygesengen ved siden af hinanden.

'Du skulle have set den anden' var næppe vendingen, Donald Cerrone valgte at bruge på hospitalet efter den korte kamp. Ved siden af den uskadte McGregor ligner cowboyen til forveksling et sagesløst overfaldsoffer. 'Jeg elsker denne sport, og jeg stopper ikke foreløbig', sagde Cerrone dog efterfølgende. Foto: Mark J. Rebilas/Ritzau Scanpix MMA - 21. jan. 2020 - kl. 07:11 McGregors vilde hyre: 13 millioner i sekundet!

Se også: Kimet ned: Klar til kæmpe-stævne

Se også: Spillerfrue deler intim fotobog

31 kommentarer
Vis kommentarer