- Dumme fucking virus!

MMA-stjernen Conor McGregor sørger over et afdødt familiemedlem og giver sin mening til kende om coronavirussen

Conor McGregor er i sorg. Og så er han også vred på coronavirussen.

Om hans sorg er forårsaget af netop corona eller en anden dødsårsag, vides ikke, men under alle omstændigheder får han på Instagram raset ud over for den globale pandemi, der i øjeblikket er på alles læber.

- Den her dumme fucking virus! Hvad fanden sker der? skrev han på sociale medier, hvor han også postede billeder af sin netop afdøde moster, der var grunden til hans sorg.

Conor McGregor med sin tante. Foto: Instagram/ConorMcGregor
Conor McGregor med sin tante. Foto: Instagram/ConorMcGregor

Den irske MMA-kæmpe forklarede, at han sad og ventede på at skulle interviewes til amerikanske talkshows, da han fik beskeden.

Anledningen var, at hans whisky-mærke, Proper No. 12 Whisky, donerede en million dollars til den amerikanske organisation Tunnel2Towers, som støtter familier til faldne brandmænd.

'Det var en stor dag! En stolt dag. Jeg sad i studiet med min familie og skulle lige til at komme lige til at komme igennem til alle de amerikanske morgen-talkshows.'

'Så får jeg et telefonopkald om, at dejlige lille tante Anne var gået bort. Min stakkels lille, venlige, elskende Annie. Min mors søster.'

Tantens død påvirkede McGregor i en grad, så han måtte sløjfe de planlagte interviews. I samme opslag fik han også sendt de hårde ord afsted mod Covid19-virussen, der plager det meste af verden i øjeblikket.

Hvorvidt corona også tog livet af tanten Anne Moore, bliver der ikke sagt noget om.

Men et par følelsesladede bliver der sendt med på vejen.

'Stay tight people! Vi er alt, vi har. Hvil i fred, Anne Moore. Jeg elsker dig'.

Det rødskæggede kampsportsikon har planer om flere kampe i det indeværende år, efter han i januar overmandede amerikanske Donald Cerrone på 40 sekunder.

I øjeblikket foreligger der dog intet konkret om, hvornår han vender tilbage i oktagonen.

Amerikaneren ankom med matchende jakko og sko til sin egen fest. Foto: PORJ/Ritzau Scanpix Boksning Fejrer fødselsdag med strippere

'Du skulle have set den anden' var næppe vendingen, Donald Cerrone valgte at bruge på hospitalet efter den korte kamp. Ved siden af den uskadte McGregor ligner cowboyen til forveksling et sagesløst overfaldsoffer. 'Jeg elsker denne sport, og jeg stopper ikke foreløbig', sagde Cerrone dog efterfølgende. Foto: Mark J. Rebilas/Ritzau Scanpix MMA McGregors vilde hyre: 13 millioner i sekundet!

Efter at have skabt noget af et kaos bliver Khabib Nurmagomedov ekskorteret ud af hallen efter første kamp mod Conor McGregor. Foto: John Locher / Ritzau Scanpix MMA Håner stjernen: 'Du er ingenting McGregor!'