Før mega-braget: UFC-stjerne reagerer på dødstrusler

Efter at have modtaget dødstrusler har Conor McGregor fået bodyguards omkring sig

Conor McGregor har modtaget dødstrusler og har derfor hyret bodyguards (Foto: AP)
Conor McGregor har modtaget dødstrusler og har derfor hyret bodyguards (Foto: AP)

Bokse-fans og MMA-fans verden over holder i øjeblikket vejret i spænding, mens man afventer, om braget mellem den amerikanske bokse-stjerne Floyd Mayweather og UFC-stjernen Conor McGregor bliver til noget.

McGregor er et kæmpe navn hjemme i Irland, og her har nu opgraderet på sikkerhedsfronten med to bodyguards.

- Conor fortalte, at deres navne var Rocky og Drago, og at han havde hyret dem på grund af dødstrusler, forklarer en kilde til Irish Mirror.

De to bodyguards var første gang omkring UFC-stjernen fredag aften, da han og konen Dee Devlin var til VIP Style Awards i Dublin.

- Parret ankom en halv time efter alle andre og blev ledsaget af et helt følge. De to vagtmænd forlod ikke hans side en eneste gang hele aftenn. En af dem ventede endda på ham, da han var på toilettet, lyder det fra kilden.

Den eventuelle kamp mod Floyd Mayweather skal foregå i en rigtig boksering, og Mayweathers far har ikke den store tiltro til irerens sejrschancer.

- 0 procent. Jeg siger ikke, at det bliver det hurtigste knockout i historien, men det bliver en af de mest ydmygende kampe, der nogensinde er set, har Mayweather Senior sagt i et interview med proboxinginsider.com.

Den 27-årige irer startede karrieren som bokser, og blev som ung national mester, så noget boksning må han kunne.

- Jeg er ligeglad, for han var mester i amatørdagene, og Floyd var verdensmester for hele verden. Kom nu, det er en joke, siger Mayweather Senior.

Den store omtale af McGregors navn i forbindelse med Mayweather-kampen har næppe gjort ireren til et mindre navn. Allerede tidligere i år har han været mål for diverse psykopatiske personer. Her kom FBI indover, da en person lagde et foto op på Twitter, hvor han stod med en AK47 og opfordrede McGregor til at passe på.

De nyeste mordtrusler menes dog ikke at have noget med Twitter-optrinet at gøre.

McGregor er kongen af trashtalk:

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere