Først smadrede han rivalen i storkamp: Så tog stjernen røven på kæresten

Den svenske MMA-stjerne Alexander Gustafsson tævede rivalen Glover Teixeria på hjemmebane ved det stort anlagte UFC-event på hjemmebane. Efter sejren gik han på knæ for kæresten

Globen i Stockholm lagde både kanvas og oktagon til et storstilet MMA-stævne under det største forbund UFC.

Og søndagens absolutte storkamp stod mellem den brasilianske slagsbror Glover Teixeira og hjemmebanehåbet og favoritten Alexander 'The Mauler' Gustafsson.

Letsværvægtsbraget blev - selvfølgelig - vundet af 'The Mauler' og så endda på en lammende knockout i femte runde. Det fejrede svenskeren ved at fri til sin blonde kæreste - midt inde i arenaen.

Her gik han på knæ. Den havde de færreste nok set komme, idet Gustafsson stadig stod med handsker på og flænger oppe over øjenene. Sikken en scene.

I videoen herunder kan du se, om kæresten Moa Antonia Johansson sagde ja til sin slagsbror:

En fantastisk reaktion fra kæresten, der naturligvis ikke kunne sige nej til sin hårdt kæmpende MMA-stjerne, som fik lov til at sætte ringen på hendes finger.

Dermed sikrede Gustafsson sig hele to titler på en forrygende aften på hjemmebane; et MMA-bælte i UCF 109 og sin kommende brud.

Det kan man vist godt kalde en dobbelt knockout.

Med sejren over Teixeira har 30-årige Gustafsson nu vundet 18 kampe og tabt fire som professionel MMA-udøver. 11 gange har Gustafsson bundet på knockout i karrieren.

Se hans brutale knockoutsejr på hjemmebane her:

MMA-MOK: Dansk stortalent i VILD knockout - se den her

Kina i chok: MMA-kæmper gennemtæsker tai chi-mester

5 kommentarer
Vis kommentarer