Frygter det værste: Fremmed dame stjæler blod

UFC går nu ind i sagen, hvor en MMA-fighter har fået taget blod af en ukendt dame ved en fejl

Dan Ige i kamp mod Julio Arce. Foto: Ritzau/Scanpix/Gregory Payan
Dan Ige i kamp mod Julio Arce. Foto: Ritzau/Scanpix/Gregory Payan

Den 27-årige amerikanske MMA-fighter Dan Ige har vundet 11 af sine 13 kampe siden debuten i 2014 - de fire seneste i UFC.

Nu fortæller han imidlertid om en besynderlig episode fra marts, hvor han fik besøg af en dame, der ville teste hans blod.

- Jeg bliver doping-testet hele tiden og tænkte ikke mere over det. Jeg tænkte, at det var USADA, siger han til Flocombat.

- Hun var meget hyggelig, forstå mig ret. Vi skulle ordne papirarbejdet, og jeg sagde mit navn. Så spurgte hun, om jeg ikke var John. 'John? Jeg ved ikke, hvem John er', sagde jeg.

Damen dobbelttjekkede adressen og opdagede, at hun var gået ind i det forkerte hus.

- Men hun tog mit blod og alt. Hun har det stadig. Jeg vil have mit blod tilbage, siger MMA-kæmperen, der frygter det værste.

- Jeg vil ikke blive klonet eller noget, lyder det fra MMA-kæmperen, der efterfølgende har været på den adresse, hvor damen skulle have været.

Her var en mand, der oplyste, at han havde en aftale om at give blod til et privat laboratorium. Men MMA-kæmperens blod ved ingen, hvad der er sket med.

- Vi har været i kontakt med Dan, og det ser ud som om, at denne prøve ikke havde noget med UFC eller USADA at gøre. Vi har opfordret ham til at tage kontakt til politiet, og vi vil hjælpe Dan med at komme til bunds i denne misforståelse, siger en talsmand fra UFC ifølge BBC.

Dan Iges seneste kamp blev vundet i marts i netop London, mens alle hans tidligere kampe er kæmpet i USA.

Privatfoto Sport og Spil Begrænset succes: Så kom nye bryster og berømmelse

Se også: MMA-babe gav strand-onanist en på skallen

Søren 'The True Viking' Bak lever en kontrastfyldt tilværelse. Foto: Linda Johansen Sport og Spil Danmarks ondeste pensionsrådgiver: Søren smadrer alle i buret

Se også: Verdensstjernen slagtes: Han håner hjemløse

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere