Paige Michelle Vanderford med kunstnernavnet Paige VanZant er kendt fra den brutale MMA-verden, men også for at have udseendet med sig - det udnytter hun og Sports Illustrated til at markedsføre 2019-versionen af deres Swimsuit edition.
UFC-kæmperen er den første atlet, der er blevet offentliggjort, og tidligere har stjerner som Caroline Wozniacki, Lindsey Vonn og Serena Williams også har optrådt småt påklædt. Også MMA-kollega Ronda Rousey har været med.
VanZant har selv delt en smagsprøve på, hvad man kan forvente:
Normalt udkommer Swimsuit-udgaven i februar, men denne gang er det udsat til midten af maj, fortalte New York Post i starten af året.
- Det er svært at tænke på badetøj, når det er minus syv grader, lød det fra redaktør MJ Day.
Mørk fortid
VanZant kæmpede for første gang i et år, da hun gjorde comeback i januar. Inden da plejede hun en brækket arm.
Den 24-årige amerikaner vandt sin ottende sejr som professionel fighter, og det var også på tale, at hun skulle kæmpe i april. En armskade volder hende dog problemer, så for nu må hun 'nøjes' med at få taget billeder.
Den store succes i MMA-buret samt i modelverdenen er opnået på trods af en forfærdelig episode som ung. Sidste år delte hun historien om, at hun var blevet gruppevoldtaget - læs mere her.
Det skrev hun i bogen Rise: Surviving the Fight of My Life.