- Han ligner en gammel prostitueret

Khabib Nurmagomedov svarer hårdt igen, efter at Conor McGregor forsøgte at afbryde et interview med russeren

Conor McGregor gjorde comeback i januar, hvor han på imponerende vis besejrede Donald Cerrone. Den sejr fejrer han her. Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Conor McGregor gjorde comeback i januar, hvor han på imponerende vis besejrede Donald Cerrone. Den sejr fejrer han her. Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Opdateret - citat fra Mcgregors tweet, der var mistforstået/forkert oversat er fjernet. Tweetet står i sin helhed nu.

Fighten mellem MMA-kæmperne Khabib Nurmagomedov og Conor McGregor er igen blusset op.

Russeren Nurmagomedov er hård i munden, når han langer ud efter sin irske rival.

- McGregor ligner en gammel prostitueret, der bare vil have opmærksomhed. Hans tid er ovre.

Det verbale udbrud kommer efter et interview med ESPN over Instagram. Her forsøgte ireren at blande sig ved at bede om at blive inkluderet i videoen.

Conor McGregor har beskyldt russeren for at være en kylling, fordi han trak sig fra en titelkamp mod Tony Ferguson senere på måneden. Han er rejst hjem til Dagestan fra USA på grund af corona-pandemien.

Titelkampen, der er programsat til 18. april, kan ikke som planlagt udkæmpes i USA.

Det er femte gang, at titelkampen mellem Nurmagomedov og Ferguson bliver aflyst.

McGregor er blevet lovet en kamp mod vinderen.

 

Den irske MMA-fighter gjorde et imponerende comeback til UFC, da han i januar stoppede den amerikanske veteran Donald Cerrone.

Det var irerens første kamp siden nederlaget til Nurmagomedov i oktober 2018.

Eriksen hylder Hareide på Instagram

Tv-station dummer sig: Er vores værter sexede?