- Havde hun forladt mig, ville jeg ikke have været her

En ovenud lykkelig Nicolas Dalby var rørt over den store støtte fra et vildt publikum i Royal Arena til det historiske UFC-stævne på dansk grund

Nicolas Dalby slog Alex Oliveira i sin comeback-kamp i UFC. Foto: Anthon Unger
Nicolas Dalby slog Alex Oliveira i sin comeback-kamp i UFC. Foto: Anthon Unger

Nicolas Dalby indtog Royal Arena og UFC med svøbt i Dannebrog og til den danske nationalsang sunget af sin forlovede.

Den brølstærke MMA-kæmper var den dominerende faktor i buret mod den ellers rutinerede brasilianske Alex Oliveira.

Og det blev en sikker pointsejr med et enstemmigt dommerpanel, som alle tre scorede: 29-28 til Dalby.

Det blev dermed et lykkeligt og succesfuldt comeback svøbt i Dannebrog for den 34-årige dansker.

Han tog en fortjent dåseøl til at skylde den søde sejr ned med, Nicolas Dalby. Og han var lykkelig, sagde han. Dalby fik nemlig lov til at åbne det historiske UFC-event som den første, og det rørte ham dybt:

- Det var helt sindssygt. Utroligt. Det var svært at forstå. Det var helt åndssvagt fedt at gå ind til nationalsangen, som min kæreste i øvrigt sang.

- Da jeg gik ind til 'Der er et yndigt land' og høre den helt overvældende support fra tilskuerne. Jeg kunne slet ikke høre min egen introduktion, eller hvad der blev sagt i mit hjørne under kampen. Men jeg kan slet ikke takke de danske fans nok. Af hjertet tak, sagde en lykkelig Nicolas Dalby.

- Jeg ville ønske, jeg kunne trykke hver og én i hånden derinde, tilføjede han.

- Det her var det største øjeblik, den største sejr i karrieren overhovedet.

- Det har været en hård rejse, det har det virkelig. Jeg blev frigivet fra UFC for snart tre år siden. Jeg endte i depression. Men hvis jeg ikke var blevet frigivet fra UFC, havde jeg nok fastholdt en dårlig livsstil. Det var et hårdt crash lige efter. Det tog mig et fucking år med alt for mange øl og alt for mange pizzaer.

- Men jeg fik en åbenbaring, da jeg fik at vide at jeg skulle være far. Jeg måtte ændre mit liv, hvis jeg ville være den rigtige far for min datter, som jeg gerne ville være.

- Jeg kravlede op af det dybe sorte hul fra min depression. Jeg kom tilbage både personligt og i min karriere. Jeg blev ved med at kæmpe.

- Nu er jeg her. I fucking Royal Arena i København. I Danmark for første gang med UFC. 

- At få den support fra hele verden. Specielt fra danske fans. I buret kunne jeg dårligt nok høre min introduktion. Det er helt skørt. Hvis ikke det er et fucking eventyr, så ved jeg ikke, hvad er, sagde Nicolas Dalby, der også sendte en særlig tanke til sin forlovede:

- Hun har betydet alt. Det er min familie, der har hjulpet mig tilbage her fra. Min forlovede kunne have droppet mig, hvad hun måske skulle have gjort, fordi jeg var ikke en særlig rar person at være omkring dengang. Havde hun forladt mig, ville jeg ikke have været her i dag. Jeg kunne ikke være her uden hende, gentog den danske UFC-kriger.

Nicolas Dalby drømmer om Top 10 i sin vægtklasse. Og nu kan han for alvor jagte drømmen efter sin comeback sejr i Royal Arena.

Se også: Vild debut: Mark O. smadrede sin modstander på sekunder

Dalby-sejr. Foto: Anthon Unger MMA - 28. sep. 2019 - kl. 21:03 Blodig triumf: Dansker smadrer modstander

Nicolas Dalby skal i aktion i UFC-buret i Royal Arena lørdag aften. Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto MMA - 28. sep. 2019 - kl. 16:08 Overvandt indre dæmoner: Det ændrede mit liv

 

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere