'Jeg blev voldtaget!'

Wrestling-stjernen Keith Lee skriver på Twitter, at han har været udsat for et seksuelt overgreb

Keith Lee, der her er i aktion som wrestler, taler ud om en grim oplevelse. Foto:  Bryn Lennon/Getty Images
Keith Lee, der her er i aktion som wrestler, taler ud om en grim oplevelse. Foto: Bryn Lennon/Getty Images

Keith Lee ligner i den grad en mand, der kan passe på sig selv.

Den 35-årige wrestler er regerende nordamerikansk mester i WWE-serien NXT og har en kampvægt på 150 kilo.

Alligevel endte Lee som offer for et seksuelt overgreb.

Det skriver han i et opsigtsvækkende opslag, som han delte på Twitter i sidste uge.

I opslaget hævder Lee, der udover karrieren som wrestler også har optrådt i Netflix-komedien 'The Main Event', at han blev bedøvet med stoffer på en bar og efterfølgende voldtaget af en ung kvinde.

'Alle kan blive et offer. ALLE', skriver Keith Lee, som tilbage i 2017 blev rangeret som verdens tiendebedste wrestler af Sporting Illustrated.

Overgrebet fandt angiveligt sted for flere år siden, men på grund af kampagnen '#SpeakOut', hvor wrestlere har fortalt om misbrug og chikane i branchen, har Keith Lee besluttet at tale ud om episoden, som han fortæller fandt sted i Dallas, Texas, i 2016 eller 2017.

Det er nu, du skal slå til: Sport og Spil Han er manager-kuppet, du måske overser

'Det er ikke, fordi jeg vil skade nogen. Det er ikke på grund af had eller vrede. Jeg ønsker bare, at I får det at vide', skriver Keith Lee som indledning på sin personlige fortælling.

Han forklarer, hvordan han afviser en nærgående kvinde, der flirtede med ham på en karaokebar.

Men ifølge wrestleren respekterede hun ikke hans nej. I stedet bedøvede hun ham med stoffer i hans drink, forklarer han.

'Jeg kan huske, at jeg vågnede nøgen på et hotelværelse (jeg kan ikke huske, om det var mit eget), og at jeg var forvirret og i panik. Heldigvis havde jeg stadig min tegnebog og telefon. Men hvem ved, hvad jeg ellers mistede', skriver Keith Lee.

'Jeg ved stadig ikke, hvad der skete. Jeg har forsøgt at glemme det siden. Men jeg fortæller denne historie, så folk kan forstå', skriver wrestleren.

De fleste kommentarer til det opsigtsvækkende opslag er positive og støttende, men enkelte langer ud efter wrestleren, som i et enkelt tilfælde svarer en kritiker igen.

'Vil du have detaljer? Jeg blev bedøvet og voldtaget. Det er alt, du får. Overgreb er overgreb uanset, hvordan det ser ud', fastslår han.

Se også: MMA-kæmper dræbt i narko-opgør

Se også: Vildt dobbeltliv