Joanna fik skræk-skade: - Lignede en zombie

Fysioterapeuten troede, at panden ville give efter for hævelsen, da polske Joanna Jedrzejczyk blev skadet under UFC-kamp i marts

Joanna Jedrzejczyk kender MMA-gamet, som hun har været en del af længere end de fleste. Her ses hun til højre til indvejningen før kampen mod Valentina Shevchenko i 2018. Foto: Nathan Denette/The Canadian Press via AP/Ritzau Scanpix
Joanna Jedrzejczyk kender MMA-gamet, som hun har været en del af længere end de fleste. Her ses hun til højre til indvejningen før kampen mod Valentina Shevchenko i 2018. Foto: Nathan Denette/The Canadian Press via AP/Ritzau Scanpix

- Holy moly! Jeg lignede jo en zombie!

Joanna Jedrzejczyk kiggede sig i spejlet og fik et chok. I kampen forinden mod Zhang Weili ved UFC 248 var der blevet givet og taget 351 slag og spark. Det rakte til en tredjeplads på forbundets liste over flest slag og spark i en enkelt kamp.

Og det var tydeligt at se, at mange havde ramt Joanna.

Hun havde tabt kampen, og den dag i dag hævder hun, at nederlaget gjorde mere ondt end slagene, sparkene og de smerter, der i den grad prægede hende efterfølgende.

Hun lignede mest af alt om Elefantmandens lillesøster.

Det blev til en voldsom hævelse i panden, et af øjnene var hævet, så hun ikke kunne se, og hun havde en gigantisk blodansamling at forholde sig til.

Hendes tvillingesøster måtte hjælpe hende med at tage et bad, inden hun blev kørt på hospitalet i Las Vegas, hvor kampen havde fundet sted.

- En dag offentliggør jeg billeder af, hvordan jeg så ud. Det var så sjovt; der var mennesker, jeg kendte, der slet ikke kunne genkende mig, fortæller hun i et interview med engelske BBC

De billeder behøver vi nu ikke vente på, for der var fotografer til stede ved kampen, der blev kæmpet 7. marts.

Foto: Harry How/Getty Images
Foto: Harry How/Getty Images
 

Foto: Louis Grasse/PX Images/ABACA/Ritzau Scanpix
Foto: Louis Grasse/PX Images/ABACA/Ritzau Scanpix

Foto: USA Today/Ritzau Scanpix
Foto: USA Today/Ritzau Scanpix

Foto: USA Today/Ritzau Scanpix
Foto: USA Today/Ritzau Scanpix
 

Og de fangede såmænd ganske fint, hvad der skete med især Jedrzejczyks ansigt i hvad Dana White, UFC’s præsident, har kaldt en af de bedste kampe i sportens historie.

Det begyndte tidligt i kampen, da højre øje på kineseren lukkede i, mens Jedrzejczyks pande begyndte at hæve op i 3. omgang. Ifølge hovedpersonen var hendes fysioterapeut undervejs bange for, at panden ville give efter for hævelsen.

- Det ville have givet mit ansigt et kæmpe ar, siger hun.

- Det gjorde så ondt. Et øjeblik overvejede jeg at stoppe, men så mærkede jeg min krop bevæge sig fremad, siger hun.

Sejren til Zhang Weili betød, at hun erobrede bæltet i stråvægt (48-52 kg-klassen) – som den første kinesiske UFC-mester nogensinde.

Pudsigt nok var det Weili, der modtog flest hug undervejs i de fem runder; 186 slag og spark i alt. Det er det højeste antal, en tabende part nogensinde har givet undervejs.

Eneste permanente skader til Jedrzejczyk, som hun selv formulerer det: Et knust hjerte og et ar på sjælen.

Sådan! Ikke klage over lidt overfladiske skrammer. Bare videre.

Der gik da heller ikke mere end et par dage, så havde hævelsen fortaget sig. Og da der var gået tre uger, var der ikke mere at se.

- Jeg var klar over, at jeg ville hele. Det jeg egentlig var mest sur over var, at jeg havde glædet mig til nogle hyggelige dage i Vegas med venner og familie. Men det er prisen, vi betaler. Jeg har lavet det her i 17 år, så jeg kender gamet, siger hun.

FCK brød corona-reglerne, da Viktor Fischer og Jonas Wind sad på tribunen mandag i Lyngby. Det var ikke tilladt efter de daværende protokoller fra Divisionsforeningen. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix. Sport og Spil Dokument afslører: FCK i stor corona-bommert

Privatfoto Sport og Spil Begrænset succes: Så kom nye bryster og berømmelse

Sport og Spil Tæt på enestående rekord: - Så tænk dig dog om!

Jennifer Mendelewitsch blev i 2003 den første kvindelige agent i fransk fodbold. Hun er blandt andet agent for FC Nordsjælland-stjernen Mohammed Kudus. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix Sport og Spil Hun skal sælge Superligaens stjerneskud

1 af 2 Joanna Jedrzejczyk lignede ikke sig selv efter den famøse kamp. Foto: Harry How/Getty Images
2 af 2 Joanna Jedrzejczyk kender MMA-gamet, som hun har været en del af længere end de fleste. Her ses hun til højre til indvejningen før kampen mod Valentina Shevchenko i 2018. Foto: Nathan Denette/The Canadian Press via AP/Ritzau Scanpix
44 kommentarer
Vis kommentarer