Kæmpe tilbud til Mark O.: - Har ikke sovet i nat

Mark O. Madsen tygger lige nu på et stort tilbud fra ONE Championship

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Den tidligere OL-sølvvinder i brydning fik mandag lidt af en overraskelse.

MMA-kæmperen blev ringet op af forbundet ONE Championship og fik et godt og ikke mindst lukrativt tilbud - dog med en svarfrist på kun 24 timer. Det fortalte han til TV2.

I den vestlige verden taler man om UFC som det største, men i den østlige del er det ONE Championship, der har den status.

UFC tilbyder ifølge Mark O. Madsen ikke så mange penge i første kontrakt som det konkurrerende forbund, så han var i første omgang glad for at få tilbuddet. Til gengæld kunne han godt have brugt mere tid på at udvikle sig i den spæde start af MMA-karrieren.

- Jeg har ikke sovet hele natten, for det er et stort tilbud, siger Mark O. Madsen til Ekstra Bladet.

- Men jeg må ringe til dem og bede om mere tid til at tage beslutningen, siger han, der håber at kunne give sit svar fredag.

Kan de ikke vente, så må han sige nej tak.

Mange ting skal gå op, før det hele kan gå op i en højere enhed. Den danske fighter har gjort sin research godt og ser fordele i, at det i ONE Championship ikke er tilladt at dehydrere, som man ellers kender det fra kampsportskonkurrencer.

Noget, der taler imod, er, at der tilsyneladende ikke er en aftale om dopingkontrol, og at det er usikkert, hvordan sponsorpenge bliver fordelt. Og så ser det ud til, at der i givet fald skulle bruges meget tid i Asien.

- De kom lige ind fra højre, for min egen plan har jo hele tiden været at bygge det op herhjemme med en lokal base, siger han og fortæller om sine planer om at opbygge Olympic Gym, hvor han kunne træne og invitere sparringspartnere.

Læs mere om, hvor meget Mark O. Madsen har gjort for at nå sin drøm om at nå til tops i MMA-verdenen her.

Nogle gange kommer der bare et godt tilbud, som man er nødt til at at overveje ...

'The Olympian' har syv sejre af syv mulige i MMA-buret.

MMA - 12. mar. 2019 - kl. 10:47 Superstjerne bryder tavsheden efter anholdelse

Se også: Mark O. dybt rystet: Han ville have mig

'The True Viking' får hjælp af de højere magter inden de store kampe. Foto: Linda Johansen. Sport og Spil - Religiøse ofringer gjorde mig til verdensmester

Privatfoto Sport og Spil Begrænset succes: Så kom nye bryster og berømmelse

31 kommentarer
Vis kommentarer