Kæmpe UFC-ros: - Han er en stor stjerne

UFC's Senior Vice President, David Shaw, roser Mark O. Madsen til skyerne efter danskerens overbevisende sejr mod Danilo Belluardo

Mark O. Madsen hyldes efter sin debut i UFC. Foto: Anthon Unger
Mark O. Madsen hyldes efter sin debut i UFC. Foto: Anthon Unger

Der var lovprisning og hyldest til Mark O. Madsen efter danskerens forrygende debutkamp i UFC i Royal Arena. Publikum var ellevilde og tiljublede den 35-årige dansker, men det var ikke kun det begejstrede publikum, der hyldede danskeren.

UFC's Senior Vice President, David Shaw, var nemlig ikke bleg for at rose den danske MMA-kæmper til skyerne efter danskerens hurtige og overbevisende sejr. David Shaw havde således svært ved at skjule sin begejstring for Mark O. Madsen.

- Én ting er sikkert: Han er en fortjent og stor MMA-stjerne i Danmark. Der er ingen tvivl om, at Mark nok skal gøre sig gældende i letvægtsklassen. Og forhåbentlig vender vi tilbage til Danmark med Mark. For jeg er ikke sikker på, at jeg før har hørt så vildt et publikum til de to kampe med Nicolas Dalby og Mark O, sagde UFC's Senior Vice President på pressekonferrencen efter kampen.

Til trods for danskerens forrygende debut er der endnu ikke sat nogen dato for danskerens næste kamp i UFC. Det bekræfter UFC-præsidenten, der endnu ikke kender til danskerens fremtidige planer.

- For at være ærlig, så ved jeg ikke, hvad planerne for Mark O. er endnu. Jeg har ikke haft mulighed for at snakke med Sean Shelby (matchmaker, red.) og Dana White (UFC-præsident, red.) endnu. Mark er bekendt med vores Performance Institute i Las Vegas. Jeg er dog ikke sikker på, hvad han selv vil. Men vi vil bestemt kigge på det allerede i næste uge, sagde David Shaw.

Artiklen fortsætter under billedet:

Der var godt med tilskuere til UFC-stævnet i Royal Arena. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Der var godt med tilskuere til UFC-stævnet i Royal Arena. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I det hele taget var David Shaw begejstret for det store UFC-arrangement i Royal Arena, og det virkede til, at Royal Arena og stemningen blandt det MMA-hungrende publikum havde gjort et særligt indtryk på ham. Det er derfor næppe sidste gang, at det store show kommer til Danmark.

- I aften var helt fantastisk. Vi var 'begejstrede'. Fabelagtige rammer og et fantastisk publikum. Vi vil helt sikkert vende tilbage hertil en dag, lød det fra David Shaw.

Mark O. Madsen besejrede i sin debut italieneren Danilo Belluardo på under et minut. Han er derfor fortsat ubesejret som MMA-kæmper.

Se også: Overvældet efter debut-tæsk: - Har aldrig oplevet noget tilsvarende

Se også: - Havde hun forladt mig, ville jeg ikke have været her

Dalby-sejr. Foto: Anthon Unger MMA - 28. sep. 2019 - kl. 21:03 Blodig triumf: Dansker smadrer modstander

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere